Annonce
Lolland

SKOLE REJSTE PENGE TIL INFLATIONSRAMTE FORÆLDRE

Der blev blandt andet solgt julekalendere for at rejse penge til inflationspuljen. Foto: Jan Knudsen
Sankt Birgitta Skole genererede lørdag på et julemarked penge til en nyoprettet inflationspulje, som skal hjælpe de forældre, der har svært ved at finde pengene til at betale skolepenge i denne vinter.

Maribo: Der blev faldbudt julekalendere, julesmåkager og ristede mandler, solgt genbrugspakker i en fiskedam, tilbudt pyntning af donuts og ponyridning mod betaling, og meget, meget mere, da elever og forældre på Sankt Birgitta Skole lørdag holdt skolens traditionsrige julemarked.

Det var i år 40 år siden, at det første julemarked blev holdt på skolen. Det skete til en start for at skaffe penge til skolens drift, fordi skolen var i økonomiske vanskeligheder, oplyste skolelederen. Men i de sidste mange år er overskuddet gået til eksempelvis elevernes lejrskoler gennem venneforeningen.

Nu er der imidlertid nogle af forældrene til børnene i skolen, der er begyndt at komme i økonomiske vanskeligheder på grund af den svære situation, som stigende inflation og stærkt forhøjede energipriser har sat mange danskere i. Sankt Birgitta Skole har derfor valgt at oprette en inflationspulje, der skal hjælpe de forældre, som har svært ved at betale skolepenge i denne vinter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det skal ikke være pengene, der gør, at forældre må fravælge os. Det ville hverken passe med vores menneskesyn eller skolesyn på Sankt Birgitta Skole, sagde skoleleder Jens Peter Mølgaard.

Det skal ikke være pengene, der gør, at forældre må fravælge os.

Skoleleder Jens Peter Mølgaard
Palle Nevad Frandsen, formanden for skolebestyrelsen, og Jens Peter Mølgaard, skoleleder, fortalte, at nogle af forældrene til privatskolens elever er pressede af krisen i samfundet. Foto: Jan Knudsen.

Sfo'en bliver ramt først

Pengene i puljen vil komme fra halvdelen af overskuddet fra lørdagens julemarked, samt et tilsvarende beløb fra skolens bestyrelse.

Tildelingerne fra puljen skal sikre, at forældre ikke begynder at tage deres børn ud af sfo'en eller skolen på grund af et øget pres på økonomien.

- Det er altid sfo'en, der bliver ramt først. Det så vi under corona, og det ser vi nu, sagde skolelederen.

Ifølge formanden for skolebestyrelsen var puljen derfor et vigtigt tiltag, som straks fandt støtte blandt bestyrelsesmedlemmerne.

- I bestyrelsen var vi ikke i tvivl om, at vi ville bakke op om puljen, sagde formanden Palle Nevad Frandsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Holder udgiften lav

Sankt Birgitta Skole forsøger i øvrigt i forvejen at holde udgiften til skolepenge nede, oplyste skolelederen.

- Vi er en relativt billig privatskole. Vores pris på 1.200 kroner om måneden ligger cirka 600 kroner under landsgennemsnittet, og vi har også mange forældre, der får friplads.

Der går cirka 450 elever på skolen p.t.

Bestyrelsesformanden kunne søndag oplyse, at overskuddet fra julemarkedet forventes at blive lidt over 50.000 kroner, når regnskabet falder helt på plads.

- Set i lyset af at alt er blevet dyrere, og vi i år lå en weekend senere, end vi plejer, og dermed i konkurrence med langt flere julemarkeder, så er vi godt tilfredse, lød det fra Palle Nevad Frandsen.

- Det er dejligt både at få en pæn portion penge til venneforeningen, som den kan dele ud af, og få en god bund i inflationspuljen. Men det er faktisk vigtigere, at både elever og forældre havde en dejlig dag, betonede han.

  • MAR Sankt Birgitta Skole julemarked 3
    Der blev blandt andet solgt julekalendere for at rejse penge til inflationspuljen. Foto: Jan Knudsen
  • MAR Sankt Birgitta Skole julemarked 5
    Palle Nevad Frandsen, formanden for skolebestyrelsen, og Jens Peter Mølgaard, skoleleder, fortalte, at nogle af forældrene til privatskolens elever er pressede af krisen i samfundet. Foto: Jan Knudsen.
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale