Stenalderen dukker op af søens dyb

En gåtur ved eller en kanotur på Maribosøerne kan i disse dage føre til et glimt af søernes fordums placering som knudepunkt for en helt anden "motorvej" end den, vi kender i dag.

Vandstanden i søerne er ekstraordinært lav, så fordums minder, der ellers er dækket af vand, dukker op langs søbredderne.

- Søerne har været centrale knudepunkter i de vandbårne transportveje, man brugte meget i stenalderen, forklarer museumsinspektør hos Museum Lolland-Falster Bjørnar Måge.

Han har selv i sin fritid registreret flere bopladser langs søbredderne ved både Hejrede Sø og Søndersø. For det myldrer med dem.

- Det har været et fantastisk sted at bo. Åløbene fra søerne gik både til Smålandshavet gennem Huns Å i nord og ned syd for Godsted Mose ved Vester Ulslev. Og havde man en stammebåd, var det datidens motorvej. Samtidig har søerne tiltrukket dyr, man kunne jage, fortæller Bjørnar Måge.

Bopladserne var ganske små, da man bosatte sig i familieenheder. Men Bjørnar Måge mener, at der nu findes bevis for, at stenalderfolket mødtes med nabobopladserne i forbindelse med større begivenheder.

- Ellers havde man jo også haft problemer med indavl.

Det er altså vidnesbyrd om disse menneskers liv og levned, der nu dukker op af vandet.

- Hvis man gik rundt om søen hele vejen langs bredden, ville man med garanti finde flere nye bopladser, for årstiden er rigtig god, siger Bjørnar Måge, der dog pointerer, at flere af bredderne er i privat eje.

Senest har naturvejleder Klaus Bek Nielsen lagt fotos af stenalderredskaber i vandkanten på Naturpark Maribosøernes facebookside. Ifølge naturvejlederen kan disse fund ses i vandkanten på de kommunale øer Hestø, Fruerø og Præstø. Det, synes arkæologen, lyder interessant.

- Det er tydeligt på billederne, at dette er sten, der er blevet forarbejdet af mennesker. Der kan ses flere flækker og mange afslag. Jeg kunne jo godt ønske mig, at kommunen så meldte tilbage til museet, når de finder sådan noget. For der er indtil videre ikke gjort fund af bopladser på hverken Fruerø eller Præstø. Hestø er der fundet lidt på, forklarer han.

Det er ikke en nyhed, at stenalderfolket var glade for Maribosøerne. Ved udgravningen af det nye erhvervsområde ved afkørsel 48 er der fundet stenalderhuse. Og mange private har gjort fund af bopladser langs bredderne. Lige efter krigen var en tandlæge fra Langeland meget aktiv amatørarkæolog i området. Han registrerede mange fund ved søerne.

Men allerede i midten af 1800-tallet blev der fundet levn fra stenalderbopladser ved Søndersøs bredder. Og et af de første fund blev gjort i en lignende periode med lav vandstand af arkæologen J.J.A. Worsaae.

- Worsaae var på besøg på et af godserne i en tør periode. Han var ude på en ø, der var dukket op, fordi vandstanden var exceptionelt lav. Her fandt han en række slebne genstande. Og det fik ham til, som den første, at inddele stenalderen i en yngre og en ældre periode, som vi kender det i dag. Nu er øen permanent og totalt overgroet. Var den ikke det, ville man kunne finde masser derude, og i skovene ved Søvej lige ud for Worsaaes ø kan man være heldig at finde noget, siger Måge.

Bjørnar Måge opfordrer alle, der gør fund af redskaber eller andet, til at tage et par fotos og registrere fundene hos Museum Lolland-Falster.

- Man må godt tage sådan en flække eller forarbejdet sten med hjem. Men jeg synes, det er ærgerligt, hvis vi ikke får registreret disse fund. For det er det store billede, der interesserer os. Det fortæller noget om, hvordan området blev brugt dengang, og det giver mig mulighed for at lave gode høringssvar, hvis der er store anlægsarbejder på vej i området, siger han.

Naturligvis er der grænser for, hvad man må tage med hjem. Så dukker der en kæmpe flintøkse eller andet anderledes op af søen, skal man kontakte museet, da det kan være danefæ.

- Jeg synes, at det fortæller en anden side af historien om det smukke område, der er ved Maribosøerne. Hvis man sejler en tur på Søndersø, der hvor der er træer helt ned til bredden, så kan man næsten forestille sig, hvordan de har boet her og roet i deres stammebåde på søen, siger Bjørnar Måge.