Annonce
Brugsen lukker

TRISTE KUNDER: - DET HER ER EN BY I AFVIKLING

Tunge skyer hænger over Dagli' Brugsen i Holeby. Foto: Birgitta Andersen
Brugsen i Holebys mulige lukning gjorde indkøbsturen onsdag formiddag til en trist affære.

HOLEBY: De regnfulde skyer hang tungt over Dagli' Brugsen i Holeby onsdag formiddag, og inde i butikken matchede stemningen vejret.

Flere af kunderne havde læst den triste besked om butikkens mulige lukning eller videresalg på nettet, mens det kom som en overraskelse for andre. Fælles var de om følelsen af, at Holeby er en by, der lige så langsomt er ved at blive afviklet.

- Man skal jo have en bil for at bo her

Erling Johannes Pedersen har boet i Holeby siden 1970'erne. Han husker, da der var fire slagtere og en masse andre små butikker i byen. Nu er næsten alt lukket.

Erling Johannes Pedersen fra Hillestolpevej er kommet i butikken, siden han var dreng.

- Jeg kan jo huske dengang, der var butikker i alle de små byer. Men de er lukket en efter en. Nu kæmper også Errindlev Købmandshandel for deres liv. Men den kører da stadig, siger Erling, der har været vidne til en afvikling af lokalområdet hen over årene. 

- Man skal jo have en bil for at bo her, for ellers kan man ikke komme ud at handle. Det er trist, siger han. 

- Der er intet tilbage

Erik Rasmussen fra Bjørnevej holder meget af at komme i Brugsen, hvor han også henter sin medicin.

Erik Rasmussen fra Bjørnevej bruger Dagli' Brugsen meget som mange af de ældre, der bor i den østlige del af byen. 

- Der er mange pensionister i denne ende af byen, og vi kan ikke så godt gå op i den anden butik (Coma, red.). Så det her er ikke så godt. Jeg håber, man kan finde en anden løsning, så butikken forbliver åben, siger Erik Rasmussen, der også henter sin medicin i Brugsen. 

Han er født i Maribo, men flyttede til Holeby, da han var 24 år. Så i 60 år har det været hjembyen. Og også Erik har oplevet byens storhedstid - og de seneste års afvikling. 

- Det sidste stød her bryder jeg mig godt nok ikke om. Der er jo efterhånden intet tilbage, siger han. 

Erik handler lidt i Brugsen, men gør også sine indkøb i andre butikker. 

- Problemet er, at de ikke har det hele. Og der er nogle ting, der er lidt dyrere. En folkepension rækker jo ikke så langt, siger han. 

- Folk kan jo ikke komme væk herfra

Niels Rasmussen er gammel Holeby-dreng og trist over byens udvikling.

Niels Rasmussen havde fra morgenstunden læst nyheden på Facebook og har også fulgt debatten om den eventuelle lukning af Holebys skole og af plejehjemmet. 

- Det virker efterhånden som om, at der kun er to byer tilbage på Lolland: Nakskov og Maribo. Det er sjovt med politikerne, at de siger, de vil udvikle vores områder, men så lukker de alt det, der driver byen, siger han. 

- Det værste er skolen. Når man lukker en skole, lukker man byen og butikkerne. Og det er jo ikke, fordi man så bare kan flytte et andet sted hen, for husene kan ikke sælges. Jeg kender flere, som har deres huse til salg her i Holeby, og de kan ikke få dem solgt, siger Niels Rasmussen, som er født og opvokset i Holeby og vendte tilbage til byen efter en tur til hovedstaden i 10 år. 

- Det er bare så tydeligt, at byen er under afvikling. Og politikerne hører ikke, hvad vi siger. Selvom vi kommer med løsningsforslag for at forhindre skolen i at lukke, så lytter de ikke. De forstår ikke, siger han. 

  • Tunge skyer hænger over Dagli' Brugsen i Holeby. Foto: Birgitta Andersen
  • Erling Johannes Pedersen har boet i Holeby siden 1970'erne. Han husker, da der var fire slagtere og en masse andre små butikker i byen. Nu er næsten alt lukket.
  • Erik Rasmussen fra Bjørnevej holder meget af at komme i Brugsen, hvor han også henter sin medicin.
  • Niels Rasmussen er gammel Holeby-dreng og trist over byens udvikling.
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder