Annonce
Lolland

Uddybning to år forsinket

For to år siden havde havnechef Jørgen Buhl det store smil på, da han fortale om uddybning af sejlrenden til og fra Nakskov Havn. Nu er smilet blevet mere anstrengt. Foto: Jan Knudsen/arkiv

Ekstra tjek for sedimentspredning i Nakskov Fjord.

NAKSKOV I september 2018 vedtog Lolland Byråd at investere 57,1 millioner kroner i Nakskov Havn for at fremtidsikre den.

Det drejer sig om udflytning af havnekontoret til Stensø til 4,8 millioner kroner, den nye 155 meter lange Sydhavnskaj til 30 millioner kroner og en uddybning og forbedring af sejlrenden til og fra Nakskov til en værdi af 22,3 millioner kroner.

Havnechef Jørgen Buhl har forlængst kunne sætte flueben ved de to første projekter, men med uddybningen af sejlrenden er Nakskov Havn ikke kommet en tomme videre.

I sensommeren 2019 sendte Nakskov Havn en vvm-rapport for uddybningen, udarbejdet af Sweco, til Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen, og dengang forventede Jørgen Buhl, at opgaven med at uddybe og forbedre sejlrenden kunne sendes i udbud i foråret 2020, og at selve arbejdet kunne være færdig ved udgangen af 2020.

Der er flere skarpe sving i sejlrenden, og arbejdet går ud på at gøre indsejlingen mere lige, især vest for Enehøje ved grunden Knølen, men den særlige udfordring ved uddybninger er, at Nakskov Fjord er et af EU's beskyttede naturområder, et Natura 2000-område.

Efter at vvm-rapporten har været sendt i høring af Kystdirektoratet, har Miljøstyrelsen ønsket, at der blev gennemført flere simuleringer af mulig sedimentspredning i Nakskov Fjord.

De data fik Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen for et par måneder siden, oplyser havnechef Jørgen Buhl.

- Jeg tror meget på, at vi får tilladelsen, men det er helt uacceptabelt, at det skal tage så lang tid, og vi venter utålmodigt, tilføjer han.

Af naturhensyn skal arbejdet udføres i efteråret, og hvis tilladelsen er lige på trapperne, kan uddybningen ikke nås i dette efterår, siger Jørgen Buhl, men bliver altså tidligst udført i efteråret 2022.

- Vi forstår og respekterer behovet for grundige undersøgelser, men det lange tidsforløb er frustrerende. Heldigvis kan der sejles ind med større og længere skibe til havnen end forventet, men udviklingen går jo mod større og længere skibe, og vi vil også gerne lette besejlingsforholdet til Nakskov, lyder det fra havnechefen.

  • For to år siden havde havnechef Jørgen Buhl det store smil på, da han fortale om uddybning af sejlrenden til og fra Nakskov Havn. Nu er smilet blevet mere anstrengt. Foto: Jan Knudsen/arkiv
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet