Annonce
Lolland

X Factor trubadur videre

Patrick Smith fra Rødby var endnu en gang i farezonen - men det bekymrer han sig ikke alt for meget over: - Jeg tror, Nanna (Oh Land) valgte at lade mig blive, fordi jeg har noget nærvær, publikum kan mærke. Foto: Martin Sylvest, Ritzau Scanpix

Spillemanden fra Lolland sneg sig igen videre i X Factor.

RØDBY - Jeg er lige på vej ud og øve med min sangcoach, men lad os da lige snakke lidt om det hele, siger Patrick Smith over en vindblæst telefonforbindelse fra København.

Han var for anden uge i træk i farezonen, da dommerne skulle udvælge deres favoritter, og endnu engang formåede den bare 18-årige trubadur fra Rødby at få lov til at vende tilbage på scenen ugen efter.

Patrick tror, det skyldes hans særegne stil og at det var et tilvalg af ham, ikke et fravalg af Andrea, der røg ud:

- Andrea, som er blevet min gode ven gennem programmet, synger fuldstændig fantastisk. Men jeg har måske noget, man ikke kan lære. Jeg har stået på en scene i mange år, og levet af det. Jeg har et eller andet, der er svært at sætte ord på - noget nærvær, jeg er i øjenhøjde med publikum, siger Patrick Smith.

Mere dansk

Og det nærvær giver mange gode oplevelser, når Patrick bevæger sig rundt i København, når han ikke er optaget af træning i sang og dans. Han står ansigt til ansigt med mange mennesker, der værdsætter hans indsats.

- Jeg bliver ret ofte mødt af mennesker, der har noget sødt at sige. Folk, der forstår, hvad det er jeg vil med musikken. Jeg har ingen facade, bare fordi der er kamera på, og det tror jeg, folk kan mærke og værdsætte.

Missionen er klar: mere dansk musik. Patrick Smith føler, det gør hans optræden mere autentisk, at det er på vores fælles modersmål.

- Min mission er at få mere dansk musik i X Factor. Rolf (fra Dr. Rolf og Kanylerne, red.), der røg ud i sidste uge, sagde, at det er tosset at synge på engelsk, når nu både deltagere og seere er danske, og det har han jo ret i, siger Patrick Smith.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En blomst på brystet

Indtil videre har han holdt sig til planen om at spille velskrevet, dansk musik, folk forhåbentlig får lyst til at synge med på blandt publikum i salen og ikke mindst i stuerne.

Patrick Smith glæder sig også til på fredag, hvor han skal synge en sang, han ikke må fortælle om endnu - men han lover, at den er spændende og noget af det bedste, der er skrevet på dansk i nyere tid.

Han er faktisk så begejstret for den hemmelige sang, at han i dag mandag skal have en tatovering som hyldest til den:

- Jeg skal ud og tatoveres i dag, og jeg skal have tatoveret noget fra sangen på brystet - en blomst. Det er min første tatovering, og jeg ved ikke helt, hvor ondt det gør, men der kommer et kamerahold med, så det bliver spændende, griner Patrick Smith over telefonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Får mange tilbud

Spillemanden får i disse dage dagligt forskellige tilbud om at spille over hele landet. Og han ville ønske, at han kunne sige ja, men hans X Factor vejleder, musiker Lars Ankerstjerne, har nedlagt forbud mod at svare på den slags lige nu.

- Ankerstjerne vil gerne have, at jeg koncentererer mig 100 procent om X Factor lige nu, så jeg svarer ikke på de mange henvendelser. Men når programmet er slut, så ville jeg elske at komme landet rundt med min guitar, fortæller Patrick Smith.

Indtil videre glæder han sig dog bare til at være med igen på fredag:

- Det bliver fedt. Det blive god, dansk musik uden for meget popstjernegøgl, lover han.

  • Patrick Smith fra Rødby var endnu en gang i farezonen - men det bekymrer han sig ikke alt for meget over: - Jeg tror, Nanna (Oh Land) valgte at lade mig blive, fordi jeg har noget nærvær, publikum kan mærke. Foto: Martin Sylvest, Ritzau Scanpix
Annonce
Lolland

Så er foråret skudt i gang

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?