Annonce
Motor

Vitara har det meste men mangler det allersidste

Et nænsomt facelift, ny motor, forbedret sikkerhed samt gode priser på firehjulstræk, gør den atter aktuel i SUV-klassen.

Det er efterhånden 31 år siden at Suzuki Vitara blev introduceret som den første lette firehjulstrækker i Danmark. For knap fire år siden fik vi så fjerde generation af bilen, og er nu blevet udsat for et facelift samt en ny motor.

Siden, og lidt ubemærket, er Suzuki også blevet rigtig gode til at levere ekstra sikkerhedsudstyr, som vi ellers kun var vant til at se i større biler.

Nu får man hele pakken med diverse sikkerhedsassistenter - syv helt præcist, som spænder fra den gode gamle ESP til en fin adaptiv fartpilot. I vores udgave, som er topudgaven Adventure, er også et stort panoramasoltag standard. Lige hos Suzuki fungerer det ekstra godt, for det todelte tag trækker sig lidt overraskende langt tilbage under taget og giver en næsten-cabriolet-fornemmelse. Det fungerer rigtig fint, og det havde da været fedt, at vi på den baggrund ikke skulle teste bilen i december.

Lille facelift

I den nye udgave har vi fået en mere tidssvarende kølergrill og især de nye LED-baglygter er med til at understrege forskellen fra den gamle til den nye, faceliftede udgave. I kabinen er der kommet mere blød plast, midterarmlæn, et nyt panel og farvedisplay i instrumentbrættet.

Vi kørte med Suzukis 1,4 Boosterjet med turbo, som har 140 hk allerede ved 2000 o./min. som får den til at føles frisk - det er en motor, som passer glimrende til bilen og bilens 6-trins automatiske gearkasse - som i øvrigt også kan styres med paneler bag rattet.

Vitara får faktisk ret meget ud af kræfterne, for Vitara er ikke specielt tung. Desværre er også styretøjet lidt for let, og det oplever vi, når vi kører en tur i bilen hvor vi giver den lidt gas. Der måtte godt være mere føling og præcision i styretøjet, men inde i byen er vi glade for det letkørte køretøj - især når der skal parallelparkeres.

Generelt var det en fornøjelse at køre i bilen. Den har alt det, den skal have og endda til ganske fornuftige priser. Vores udgave kostede 302.990kroner inklusiv tofarvet lak, som faktisk er meget pænt. Man får virkelig meget bil for pengene. Om det er de 10.000 kroner værd, er dog op til en selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Letvægter

Vitara vejer kun 1.225 kilo. Det er både den styrke og en klar ulempe. For de lette materialer gør altså også, at bilen nogle gange kan føles en smule billig. Det er, som om dørene er lavet af papmache, og lyden, når man lukker dem, er også derefter. Det lyder mere af et skarpt "klonk" en et tilfredsstillende, dybt "fump".

Materialerne i bilen føles også lidt tynde og gammeldags, men det er nok også noget af det, som er med til at holde omkostningerne nede. Desuden har bilen fin plads i kabinen til fire voksne.

Infotaimentanlægget er lidt specielt og kunne godt trænge til en udskiftning, men for eksempel er DAB standard. Det er dog irriterende, at der simpelthen ikke findes en volumenknap.

Jeg tror, at Suzuki hellere vil levere en bil med god motor, fin mekanik og sikre løsninger end at fedte for folk, som ønsker tysk kvalitet, når de kører hånden over overfladerne.

Og det gør en bil som Vitara Adventure med 140 hk. og alt i udstyr altså ganske godt.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier