Spillere i alle aldre sørger over klubhus

NYKØBING - Det er et trist, trist syn.

Så kort kan det siges, når man ser sin barndoms bedste minder gå op i røg.

En af de mange, der måtte ud at se NFCs nedbrændte klubhus med egne øjne, var 45-årige Thomas Karlsson, som har haft sin gang i klubhuset, siden han var seks år. Han spiller stadig i klubben, og lørdag formiddag tog han sammen med vennen Søren Nielsen til Kohaven for at se, om det virkelig var sandt, at rammerne for deres minder var brændt væk.

- Hvor har vi drukket mange sodavand efter træning derinde. Nå ja, og senere eftertræningsbajere. Vi hang ud i fjernsynstuen og havde alt for meget respekt for de gamle med raflebægret til at sætte os ved deres bord, husker Søren Nielsen.

Thomas Karlsson ser tomt frem for sig, mens der bliver båret våde sække med spillertøj ud af brandtomtens underetage. Frivillige fra klubben begynder at sortere tøjet på græsset for at få overblik over, hvor meget af det, der kan reddes og vaskes, inden det skal i brug om få dage.

Thomas Karlsson husker især tilbage på 1990'ernes klubliv, hvor han brugte meget af sin tid i huset.

- Det var i det klubhus, jeg fik venner. Vi mødtes der både før og efter kampene og træning. Det var en tid, hvor man brugte meget mere tid sammen i klubben, end man gør nu. Det var gode tider, konstaterer han.

- Kan du huske, hvordan Kurt Nielsen råbte efter os ud af vinduet, hvis vi kom til at træde på græsset på opvisningsbanen? spørger Søren Nielsen og trækker et smil frem på sin vens ellers triste ansigt.

På den anden side af det nedbrændte klubhus står 18-årige Mikkel Kristensen og 19-årige William Denis.

De har også begge spillet i klubben og kommer stadig af og til for at spille lidt hyggebold på banerne.

- Vi begyndte sammen til fodbold derinde, da vi var cirka seks år. Hold da op, hvor har vi spist mange franske hotdogs i det klubhus. Det var et meget socialt sted at komme, og minderne derfra er virkelig mange, fortæller William Denis, mens brandvæsnet ruller de sidste slanger sammen kort derfra.

Med sin mor i hånden kommer femårige Isabella Pleidrup langsomt gående mod brandtomten.

Den lille pige skal begynde til fodbold i NFC i den kommende uge, og hun har glædet sig længe.

Det er endelig blevet Isabellas tur, efter at storebror Oliver har spillet i klubben i et par år. Den klub, der også er børnenes fars arbejdsplads, for de er børn af "Krydsermissilet fra Væggerløse" Lars Pleidrup, som spiller på midtbanen i 1. division.

- Det ser virkelig skidt ud, men vi måtte ud at se det selv, fortæller Isabellas mor Camilla Pleidrup, og tilføjer:

- Det sværeste er næsten at se, hvor berørte alle, der går rundt herude er.

De mange, der lagde vejen fordi klubhuset i løbet af lørdag formiddag, havde mulighed for at vende deres tanker med NFCs formand Rene Fjeldsøe Sørensen.

Som kaptajn på sit synkende skib stod han til rådighed for de, der havde brug for at dele deres følelser og reaktion på branden.

- Jeg er også ked af det, men det kan ikke nytte noget, at jeg som leder viser det for meget. Hvis ikke jeg retter ryggen og tænker konstruktivt, mister de andre håb. Så vi må tænke så positivt som muligt, fastslår Rene Fjeldsøe Sørensen.

Han ser op på resterne af sit kontor, der lå i den ende af klubhuset, der er mest medtaget af branden.

- Jeg har ikke ét stykke NFC-papir tilbage. Kun min computer, som jeg heldigvis altid har med mig. Det meste kan genskabes fra dropbox, vurderer Rene Fjeldsøe Sørensen.

For formanden er bunken af uafklarede konsekvenser af branden lige nu enorm, og han har få timer efter slukningen ikke løsninger på ret meget.

Isabella Pleidrup er for eksempel bare én af 400-500 små fodboldspillere, der mangler et sted at klæde om i den kommende uge.

Og så er der Pinsecup med 70 tilmeldte hold om kort tid. Og køkkenet der er booket til konfirmationer. Og spørgsmålet om en eventuel genopførelse af klubhuset.

- Det sidste er et spørgsmål, jeg hverken kan eller vil svare på i dag. Vi træder sammen i bestyrelsen senere, og det er selvfølgelig en af mange sager, der skal drøftes, siger Rene Fjeldsøe Sørensen.