Annonce
Erhverv

Bæredygtige måltider serveres

MHI Vestas' kantine med (fra venstre) køkkenchef Jes Bo Larsen, praktikant Antoneta Vra, kok Charlotte Due Andersen og kok: Kasper Rosnell. Foto: Kasper Wielandt

Lokale råvarer og bæredygtighed gennemsyrer menuen i MHI Vestas' kantine.

Et nyt initiativ fra Business Lolland-Falster skal bekæmpe madspild gennem samarbejder mellem lokale virksomheder og fødevareproducenter.

Effekten ses allerede i MHI Vestas' kantine i Nakskov, hvor lokale råvarer og bæredygtighed gennemsyrer menuen. Foruden pluspoint på klimakontoen skal initiativet også skabe ny, bæredygtig vækst hos lokale virksomheder.

Hos MHI Vestas i Nakskov kan de ansatte gå til frokost med grøn samvittighed. Siden juni har menuen været sammensat ud fra bæredygtige principper, da størstedelen af råvarerne er lokalt produceret, og mængden af kød er eksempelvis reduceret. Det nye initiativ slår allerede positivt ud på CO2-regnskabet i det enkelte måltid.

Den klimabevidste tilgang er et resultat af et lokalt samarbejde mellem virksomheden Sodexo, der driver kantinen, Business Lolland-Falster og lokale fødevareproducenter.

- I Sodexo har vi sat som mål, at vores virksomhed skal handle mere lokalt for at fremme væksten i lokalsamfundene. I en dansk kontekst giver det rigtig god mening i forhold til eksempelvis kantinedriften på Lolland-Falster, forklarer Christian Lunner, der er direktør i Sodexo Denmark.

Udover projektet på Lolland-Falster kører Sodexo et lignende projekt i Sønderjylland.

Alene i Danmark smider vi hvert år cirka 700.000 ton mad ud. Fødevareindustrien alene tegner sig for over 133.000 ton. Den nedslående tendens tager fødevaresamarbejdet kampen op imod.

- Det er især i processen fra produktion til salg, at mange varer bliver sorteret fra - også selvom de intet fejler, ud over en krum form eller en stødt plet, uddyber Christian Lunner.

Tidligere på året tog Sodexo derfor kontakt til Business Lolland-Falster med henblik på at samarbejde med de lokale landbrug.

Henvendelsen støtter op om de to lokale kommuners ønsker om et større fokus på mere lokal afsætning af de fødevarer, der produceres på Lolland-Falster.

De ansatte på MHI Vestas i Nakskov sætter derfor tænderne i råvarer fra eksempelvis Tokkerupgård, Lollandsgrisen, Gert Nielsen Kød og Foreningen for fremme af afsætning af vildt.

- De lokale landmænd får en ny og mere direkte vækstmulighed. Nogle af råvarerne havde de slet ikke kunnet sælge på grund af en forkert form. Andre varer bliver nu afsat direkte til forbrugeren - i det her tilfælde MHI Vestas. Det mindsker madspildet, og det reducerer omkostningerne og ressourcerne ved en længere transport, vurderer Steffen Lund, forretningschef (Landbrug & Fødevarer), Business Lolland-Falster.

Forretningsmodellen med brugen af lokale fødevarer bliver dermed bæredygtig i både klimamæssig og økonomisk forstand, og det glæder man sig over på Sodexo.

- Det er et succeskriterium for os, at der er en god økonomi i samarbejdet for de lokale producenter, så vi bidrager til en bæredygtig vækst, både på klimakontoen og på den økonomiske bundlinje, understreger Christian Lunner.

Business Lolland-Falster arbejder på at få flere virksomheder med i samarbejdet og at etablere lignende forretningsmodeller, hvor vejen fra den lokale producent til den lokale forbruger bliver kortere.

Mad med grøn samvittighed. Foto: Kasper Wielandt
  • MHI Vestas' kantine med (fra venstre) køkkenchef Jes Bo Larsen, praktikant Antoneta Vra, kok Charlotte Due Andersen og kok: Kasper Rosnell. Foto: Kasper Wielandt
  • Mad med grøn samvittighed. Foto: Kasper Wielandt
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier