Annonce
Lokal nyt

Frikendt for at holde åbent

Der var glæde hos Steen's Planteskole, da medindehaver Anders Madsen fik beskeden om, at han var blevet frikendt for sigtelsen, som ellers ville have kostet ham en bøde på 10.000 kroner. - Men det vigtigste er, at dommeren har vurderet, at der ikke var hold i lovgivningen til at lukke os ned, siger Anders Madsen. Blomstercentret har flere ansatte end Steen's Planteskole, og her ville bøden havde lydt på 20.000 kroner. Det er endnu ikke offentliggjort, om anklageren vil anke rettens afgørelse. Foto: Anders Knudsen/arkiv

Politiet lukkede plantecentre. Retten har nu afgjort, at den handling var forkert.

LOLLAND-FALSTER Tilbage i starten af februar fik flere lokale plantecentre besøg af politiet, som beordrede forretninger til at holde lukket, fordi jurister hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde konkluderet, at hovedparten af salget ikke var at betegne som en såkaldt dagligvare, men derimod udsalgsvare.

Også selv om plantecentrene har en stor omsætning af afskårne blomster, delikatesser og dyrefoder.

Alle plantecentrene på Lolland-Falster, som fik besøg af politiet, blev i første omgang beordret lukket af politiet, og kunderne blev bedt om at forlade forretningerne.

Hos Blomstercentret i Nykøbing er medindehaver Niels Elkjær Sørensen tilfreds med, at retten frafaldt sigtelsen. Foto: Arkiv

To sager i retten

Efterfølgende blev flere sigtet. To af sagerne endte som en prøvesag i retten.

Forhistorien er, at regeringen ved juletid meldte ud, at en stor del af detailhandlen skulle lukke ned lige efter jul.

I plantecentrenes landsorganisation Danske Havecentre med direktør Per Boisen Andersen i spidsen lykkedes det at få kontakt til Erhvervsstyrelsen under Erhvervsministeriet, som sendte et svar, der blev tolket, som at plantecentrene gerne måtte holde åbent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blev lukket efter flere uger

Men hen i februar lød der andre toner fra politikredsen.

Her tolkedes det, at plantecentrene ikke måtte holde åbent, begrundet med, at hovedparten af salget ikke var dagligvarer.

Et stykke ind i januar fik Erhvervsstyrelsen defineret betingelserne således, at for at leve op til kravene om at holde åbent skulle mindst 50 procent af omsætningen i de enkelte forretninger være dagligvarer. Vel og mærke beregnet ud fra de seneste års helårsregnskab fra de enkelte forretninger.

Men det kneb med at få meldt denne fortolkning ud til erhvervslivet. Og fredag 5. februar kørte politipatruljer ud til fire af de lokale plantecentre med beskeden om, at de skulle lukke. Og ejerne blev sigtet.

To af sagerne endte i retten, hvor de som nævnt blev kørt som en prøvesag. Steen's Planteskole i Nørreballe og Blomstercentret i Nykøbing var de to forretninger, som endte i retten - og blev frikendt. Dommer Kim Rasmussen begrundede sin frifindelse med, at det i den officielle bekendtgørelse ikke er tilstrækkeligt defineret, hvad forskellen på dagligvare og udsalgsvare er.

- Der foreligger ikke en klar eller almen accepteret definition af "udsalgsvare" eller "udsalgsvare", herunder ikke, hvorledes der skal forholdes med en butik, der sælger både en "udvalgsvare" og varer, der ikke er omfattet af udtrykket, dvs. varer der - alt andet lige - må sælges fra butikker der holder åbnet, står der i dommen, som Folketidende har fået aktindsigt i.

Dermed har de to lokale plantecentre nu rettens ord for, at de gerne måtte holde åbent i januar og februar måned, selv om politiets jurister havde vurderet, at det måtte de ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kan danne præcedens

Sagerne kan få betydning, hvis der endnu engang kommer en større lockdown grundet et nyt og stort udbrud af corona, siger advokat Torben Groth Madsen, som var forsvarer for de to lokale plantecentre.

- Det her danner helt sikkert præcedens, hvis ikke man da fra Erhvervsstyrelsen side vælger at ændre betingelserne. Sagen viser også i høj grad, at vi lever i et retssamfund, forstået på den måde, at uanset hvad de finder inde på Christiansborg, har vi en domstol, som kan slå hælene i, hvis en lovgivning ikke er tilstrækkelig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fortolkede ikke ens

Hos planteskoleejerne er der lettelse efter frifindelsen.

- Det er fint, at dommen faldt ud til vores fordel, specielt set i lyset af, at det var så vanskeligt at få de korrekte oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, siger Niels Elkjær Sørensen fra Blomstercentret i Nykøbing.

- Det har kostet mange kræfter, men det er et dejligt udfald, supplerer Anders Madsen fra Steen's Planteskole.

I andre politikredse landet over blev bekendtgørelsen ikke tolket på samme måde som i den lokale politikreds, og plantecentre blev ikke lukket ned.

  • Der var glæde hos Steen's Planteskole, da medindehaver Anders Madsen fik beskeden om, at han var blevet frikendt for sigtelsen, som ellers ville have kostet ham en bøde på 10.000 kroner. - Men det vigtigste er, at dommeren har vurderet, at der ikke var hold i lovgivningen til at lukke os ned, siger Anders Madsen. Blomstercentret har flere ansatte end Steen's Planteskole, og her ville bøden havde lydt på 20.000 kroner. Det er endnu ikke offentliggjort, om anklageren vil anke rettens afgørelse. Foto: Anders Knudsen/arkiv
  • Hos Blomstercentret i Nykøbing er medindehaver Niels Elkjær Sørensen tilfreds med, at retten frafaldt sigtelsen. Foto: Arkiv
Annonce
112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier