Annonce
Lolland

- Vi må ikke bare sige: Ej, hvor er vi gode

- Vi har meget at være glade for og stolte af, for jeg ser progression i tallene for vores område, siger Pernille Petersen, områdeleder for dagtilbudsområde Maribo-Rødby. Foto: Jan Knudsen

- Vi har hele tiden behov for at blive bedre, for vi har små menneskers liv i hænderne, siger områdeleder.

MARIBO/RØDBY Det går godt - og det er også gået frem for institutionerne i dagtilbudsområde Maribo-Rødby.

Det glæder selvsagt Pernille Petersen, der har været områdeleder for dagtilbudsområde Maribo-Rødby, siden den nuværende struktur, hvor Lolland Kommunes dagtilbud blev inddelt i to områder fra 1. august 2019, trådte i kraft. Det vil sige for Børnebakken, Rydsmarken og Skovtrolden, som de slet og ret kaldes i kvalitetsrapporten, samt Vandloppen i Rødby og Solstrålen i Rødbyhavn, der opgøres under et.

Det gælder både, når der ses på undersøgelsen af forældrenes tilfredshed med deres barns vuggestue og børnehave, hvor tilfredsheden er steget over hele linjen, og når der ses på de såkaldte KIDS-tilsyn af institutionerne.

Forældrenes tilfredshed med deres barns dagtilbud er steget i samtlige institutioner i dagtilbudsområde Maribo-Rødby. Foto: Jan Knudsen

Tilfreds bestyrelse

For så vidt forældretilfredsheden er den endda helt oppe på 100 procent tilfredse i Rydsmarken.

I et høringssvar fra bestyrelsen for dagtilbudsområde Maribo-Rødby udtrykkes derfor også tilfredshed med, "at der generelt ses en stor procentdel af tilfredse eller meget tilfredse forældre".

Dog må det påpeges, at svarprocenten ikke er angivet, hvilket gør tallene usikre.

- Det skal vi være kritiske overfor, og så skal vi være nysgerrige og interessere os for de små udsving også.

Ifølge områdelederen er den stigende tilfredshed dog ikke grund til at læne sig tilbage.

- Vi kan hele tiden blive dygtigere, og vi har også hele tiden behov for at blive bedre, for vi har små menneskers liv i hænderne, siger hun.

Med til de fine tal hører også de såkaldte KIDS-tilsyn af kvaliteten i dagtilbuddene, hvor der også over hele linjen er fremgang i den gennemsnitlige score.

I "Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud 2019-2020" er flere af disse dog fejlbehæftet, men tallene er siden blevet rettet og udleveret til Folketidende, og det er disse, som refereres til her.

Men med en score på mellem 51,8 og 82,4 procent ser områdelederen dog klart plads til forbedring.

- Vi scorer ikke højt nok, fastslår hun.

Der er heller ingen skærpelser i 2020. Sådan en var der en enkelt af i 2018 til Rydsmarken.

- Rydsmarken er en institution, der er ved at løfte sig, siger områdelederen.

Ifølge hende er der blevet arbejdet meget med tilbagemeldingerne fra tilsynet.

Kritikken gik på de indendørs læringsmiljøer, som ikke var gode nok. Det er de nu.

Hvert år laver Lolland Kommune en rapport med tal på, hvordan det står til med forældretilfredshed, sprogvurdering af talesprog og skriftlige færdigheder, kompetencedækning i det pædagogiske personale samt resultaterne af de årlige KIDS-tilsyn i kommunens 14 dagtilbud. Heraf hører fem under dagtilbudsområde Nakskov, fem hører under dagtilbudsområde Maribo og fire under landsbyordningerne. I rapporten ses tal for forældretilfredsheden i hvert enkelt dagtilbud, som bliver holdt op mod et gennemsnit for Lolland Kommune. Sprogvurderingerne er derimod opgjort samlet, men bliver holdt op mod et normtal. Kompetencedækningen er også opgjort samlet, mens KIDS-tilsynene er præsenteret dagtilbud for dagtilbud.
Så hvad er mulighederne, og hvor ligger udfordringerne? Hvad har områdelederne sat ind med siden de seneste tal i rapporten, som gælder året 2019/20, og hvad vil de sætte ind med?

Dagtilbudsområde Maribo-Rødby har i år fået en halv million kroner til at forbedre legepladserne. De penge er blevet brugt til at give Vandloppen en helt ny vuggestuelegeplads samt et solsejl til Solstrålen. Foto: Rikke Folm Berg
Artiklen fortsætter efter annoncen

Mere fokus på udsatte børn

Pernille Petersen slår fast, at det er vigtigt at have fokus på forældretilfredshed og KIDS-tilsyn. Men hun mener også, at noget andet presser sig på i forhold til at få opmærksomhed.

- Vi skal have mere fokus på de udsatte børn.

Med den nye støttestruktur med en samlet specialbørnehave i Maribo, minigrupper i Maribo og i Nakskov til midlertidige særlige indsatser, og brug af den såkaldte indsatstrappe, som tilsiger, at almenområdet skal rumme flere børn i udsatte positioner eller med særlige behov, er der et øget behov for vejledning, mener hun.

- Det kan vi ikke få til de børn, der ikke visiteres til specialbørnehave eller minigrupper, men skal rummes i almenområdet. Vi har derfor brug for at få løftet vores specialpædagogik, så vi med ro i maven kan sige, at uanset hvem vi modtager, så kan vi rumme det lille menneske, siger hun.

Det kunne for eksempel ske ved at trække specialister ind til personaledage eller -møder i institutionerne, foreslår hun.

Hun synes også, at det kunne være interessant med nogle tal i kvalitetsrapporten på, hvor mange børn med indsatser institutionerne har at tage hånd om. For at kunne iagttage udviklingen.

Hun peger på, at de forbedrede normeringer på grund af puljen til minimumsnormeringer dog også hjælper her. Den har betydet, at der har kunnet ansættes fire ekstra medarbejdere i år.

- Det giver også mere tid og plads til at rumme hele mangfoldigheden af børn.

Dagplejere og vuggestuer har netop fået el-ladcykler. - Nu kan jeg både snakke med børnene og synge for dem undervejs uden at tabe pusten, fortæller Louise Mix, dagplejemor i Rødby. Hun cykler ud på ture med børnene tre gange om ugen, den længste tur hidtil gik til Maribosøerne - og børnene elsker det. Foto: Rikke Folm Berg
Artiklen fortsætter efter annoncen

Profiler nej tak

I dagtilbudsområde Maribo-Rødby er der ikke, som i dagtilbudsområde Nakskov, en optagethed af profiler.

- Vi er ikke optaget af profiler, vi er optagede af gode børnemiljøer og trygge forældre, siger hun.

- Man er ikke nødvendigvis en god institution, fordi man har en profil, tilføjer hun.

Hun nævner dog, at en af institutionerne har en profil. Nemlig Vandloppen, der er certificeret "Sangglad institution", hvilket betyder, at sang og sanglege er en stor del af dagligdagen.

- Det, synes jeg, er en sindssyg god profil, fordi sang udvikler barnets sprog systematisk.

Det vigtigste er, at barnet, uanset hvilken institution det kommer i, bliver mødt af den samme kvalitet, mener hun.

Mens profiler ikke fylder, er der gengæld en optagethed af børns leg i dagtilbudsområde Maribo-Rødby. Det ligger der godt nok også i de nationalt gældende rammer - "Dagtilbudsloven" og "Den styrkede pædagogiske læreplan", og i den kommunalt vedtagne rammer - "Lolland Kommunes dagtilbudsstrategi", at det skal der være. Men ikke desto mindre.

- Vi er optagede af, hvad vi kan gøre for at styrke legen, fortæller områdelederen.

- Vi har derfor fokus på legemanuskripter som et hjælpemiddel til at sikre gode, udviklende lege. Ikke at leg er fremmed for os som pædagoger, men vi vil gerne sikre, at vi får gjort det rigtigt og godt. At vi får støttet legen, fanget legen, ramt rigtigt med, hvornår vi går foran, og hvornår vi følger barnets spor i legen, forklarer hun.

Det fylder derfor lige nu på de fælles ledelsesmøder i dagtilbudsområdet, for tanken er, at der kan ske gensidig inspiration.

Det flugter i øvrigt også med, at bestyrelsen for dagtilbudsområde Maribo-Rødby har peget på, at der er behov for udvikling i forhold til temaet leg og aktivitet i KIDS-tilsynene.

Byggeriet af en specialbørnehave i Skovtrolden er kommet et godt stykke videre, siden dette billede blev taget i juni, hvor to pædagoger viste, hvor væggene skal op. Håndværkerne er nu så småt begyndt at sætte vægge op. Foto: Jan Knudsen/arkiv
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ro om transport

Noget andet, som fylder meget lige nu, er etableringen af specialbørnehaven i Skovtrolden.

- Vi har fået sammenlagt de to integrerede grupper fra Riddersborg i Nakskov og Skovtrolden i Maribo.

Det er sket ved at skabe midlertidigt rum i de lokaler, som den integrerede gruppe i Maribo i forvejen benyttede. Men kun indtil byggeriet er færdigt.

- Vi er godt i gang med byggeriet, og vi er der, hvor vi skal være i byggeprocessen.

Desuden har både ledelse og medarbejdere været tæt ind over processen med at vælge alt fra farver til fliser, oplyser hun. Da børne- og skoleudvalget med byrådets godkendelse besluttede at samle de to integrerede grupper i én specialbørnehave i Maribo, blev der fra flere forældre fra område Nakskov udtrykt bekymring for den kommende transport.

- Jeg havde derfor i opstarten en del kontakt til forældre, men det har jeg ikke haft længe.

Bekymringen blev forsøgt imødekommet ved at lade personalet fra Riddersborg køre med i bussen den første uge, fortæller hun.

- Nu hører jeg ikke noget om transporten fra Nakskov, så det må umiddelbart betyde, at det går godt, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Elcykler og fælleskasse

Der er også sket forbedringer i form af investeringer, fremhæver Pernille Petersen.

Dagtilbudsområdet har fået en halv million kroner til legepladser, som er blevet brugt til at give Vandloppens vuggestue en helt ny legeplads og give Solstrålen et solsejl til legepladsen.

Ligesom dagplejere og vuggestuer har fået el-ladcykler for 68.000 kroner.

- Det har især gjort det nemmere for dagplejerne i og omkring Rødby at mødes, fordi der er langt imellem dem. Nu cykler de ud og mødes.

Endelig betoner hun den indbyrdes vilje til at støtte hinanden institutionerne imellem.

- Vi har for eksempel lavet en fælleskasse, hvor hver institution lægger 25 procent af sit materialebudget, fortæller hun.

Den løber op i omkring 250.000 kroner årligt i et områdebudget, oplyser hun.

- Fælleskassen betyder, at de mindste af institutionerne ikke behøver at blive ruineret af, at der skal fyldes nyt sand i sandkassen eller købes en ny opvasker.

- Vi vil gerne styrke hinanden.

  • - Vi har meget at være glade for og stolte af, for jeg ser progression i tallene for vores område, siger Pernille Petersen, områdeleder for dagtilbudsområde Maribo-Rødby. Foto: Jan Knudsen
  • Forældrenes tilfredshed med deres barns dagtilbud er steget i samtlige institutioner i dagtilbudsområde Maribo-Rødby. Foto: Jan Knudsen
  • Dagtilbudsområde Maribo-Rødby har i år fået en halv million kroner til at forbedre legepladserne. De penge er blevet brugt til at give Vandloppen en helt ny vuggestuelegeplads samt et solsejl til Solstrålen. Foto: Rikke Folm Berg
  • Dagplejere og vuggestuer har netop fået el-ladcykler. - Nu kan jeg både snakke med børnene og synge for dem undervejs uden at tabe pusten, fortæller Louise Mix, dagplejemor i Rødby. Hun cykler ud på ture med børnene tre gange om ugen, den længste tur hidtil gik til Maribosøerne - og børnene elsker det. Foto: Rikke Folm Berg
  • Byggeriet af en specialbørnehave i Skovtrolden er kommet et godt stykke videre, siden dette billede blev taget i juni, hvor to pædagoger viste, hvor væggene skal op. Håndværkerne er nu så småt begyndt at sætte vægge op. Foto: Jan Knudsen/arkiv
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København