Teamleder: Lejer er landet godt

AVNEDE Er to år lang eller kort tid til at få skred i en sag om et menneske, som lever under bekymrende forhold?

Ifølge Gitte Helver, som er souschef og teamleder i Center for Socialpsykiatri, rusmiddel og Neuropædagogik i Lolland Kommune, er det ikke nødvendigvis lang tid. Det svinger nemlig rigtig meget, hvor lang tid det tager, fra en pårørende eller en nabo ringer til kommunen med en bekymring over, at et menneske lever under usle forhold, til kommunen lykkedes med at få etableret en relation og skabt en motivation for forandring.

- Vi ser den aktuelle historie om Meltoftevej 6 som en succeshistorie, siger hun.

Det er den såkaldte støtte-kontakt-person-ordning under servicelovens § 99, i daglig tale kaldet SKP, i Center for Socialpsykiatri, der rykker ud, når bekymringsopkaldene kommer.

- Nogle gange vil den borger, vi kommer ud til, gerne hjælpes, andre gange har vi et stort motivationsarbejde foran os, forklarer Gitte Helver.

Hun har arbejdet i socialpsykiatrien siden 1996, og hun har været leder af Center for Socialpsykiatri siden 2009. I alt otte SKP-ansatte håndterer tilsammen omkring 120-130 sager årligt, oplyser hun.

SKP arbejder opsøgende. De banker på og håber at få etableret en relation, så de kan gå ind med pædagogisk støtte og gøre en forskel i et andet menneskes liv, forklarer hun.

- Vi lægger ud med at sige, at vi har fået en bekymring. Dernæst forsøger vi at komme ind og få en samtale i gang ved at spørge: Hvorfor tror du, der er nogen, som er bekymrede for dig?

Nogle gange viser det sig, at borgeren er ved at udvikle en psykisk sygdom, andre gange er der måske brug for hjælp og støtte i hverdagen.

- Vi spørger, hvad der skal til, for de kan klare sig i boligen, og så prøver vi hen ad vejen at få dem til at forestille sig, hvor de ellers kunne bo.

- Nogle siger, at vi aldrig skal komme mere, så må vi respektere det. Men får vi så endnu et bekymret opkald, giver det os mulighed for at forsøge igen.

Ifølge Gitte Helver er der mange vinkler i de sager, hvor folk er landet i en situation som på Meltoftevej 6, hvor skrald og skidt hober sig op indtil det ubærlige.

- Mange har haft familie og job, men så sker der noget i livet - måske sygdom, der gør, at de laver en social deroute, hvor det gradvis bliver så slemt som på Meltoftevej 6.

- Der skal borgeren have tid til at vænne sig til, at der skal ske noget andet, og den proces er det vigtigt at få borgeren med i.

Derudover er der dem, der har boet i deres barndomshjem i 80 år eller har dyr, de skal have med.

- Så er to år måske tilpas med tid. Det var det i hvert fald i den aktuelle sag. Det var det, der skulle til, siger hun.

Gitte Helver må ikke udtale sig om enkeltsager, men helt ekstraordinært har hun fået et samtykke fra lejeren til at gøre det i sagen om Meltoftevej 6.

- Lejeren ønsker ikke at stå frem, men han har fulgt omtalen af sagen i spalterne, og han har et behov for at fortælle, at han er landet et godt sted, og at han har det godt, fortæller hun.

Han har fået andre rammer og vaner, oplyser hun.

- Det betyder også, at vi ser et andet menneske nu. En glad mand, siger hun.

- Men det har taget tid at komme dertil, vigtig tid. Vi har før, i en lignende sag, prøvet, at det gik for hurtigt. Der endte borgeren sur og tvær, hvor han igen sandede til i sit hus.

Det gælder om at finde en holdbar og varig løsning, så det hele ikke gentager sig igen og igen i nye boliger, påpeger hun.

Der hjælper parathed til skiftet og glæde ved forandringen, påpeger hun.

Læs også artiklen "Stikker det af, banker hjælpen på" fra torsdagens Folketidende.

Læs forhistorien: "Bunden af boligmarkedet er uværdigt"