Annonce
Bolig og livsstil

Undgå tre klassiske cv-brølere

Et cv må meget gerne vise lidt om ens personlighed, så hvis man går til tango eller er spejderleder i sin fritid, så skal man endelig skrive det på under fritid, anbefaler en karriererådgiver. Foto: Winnie Methmann/Free

Cv'et skal være overskueligt, fortælle om dine meritter og resultater og indeholde en profiltekst på seks-ni linjer. Og så må det ikke være for langt.

Når man søger et job, bruger man ofte rigtig meget tid på ansøgningen og noget mindre tid på cv'et.

Men pas på med at negligere cv'et, da det i meget stor stil bliver læst før ansøgningen. Cv'et er altså det første nøglehul til et nyt job.

Og her oplever mange virksomheder særligt tre ting, som ansøgerne er for dårlige til, når de skriver et cv.

Den største mangel er eksempler på konkrete resultater, påpeger 927 offentlige og private virksomheder i en rekrutteringsanalyse fra Konsulenthuset Ballisager.

- Jobsøgere er nødt til at forstå, at cv'et ikke blot er en liste over, hvad man har lavet, men det skal forstås som et overblik over, hvad man har udrettet, siger direktør Morten Ballisager fra Konsulenthuset Ballisager.

Når man skriver om sine resultater i cv'et, så er det vigtigt, at det er de rigtige resultater, påpeger Thomas Kantsø, chefkonsulent i Djøfs Karrierecenter.

- Du skal ikke bare opremse en masse resultater. Du skal udvælge dem nøje, efter hvad der efterlyses i stillingsopslaget, siger han og fortsætter:

- Det vigtige ved resultater er, at du går fra floskel til kompetence.

Og det bakker selvstændig karriererådgiver Barbara Scheel op om.

- Man skal beskrive de kompetencer, man har sat i spil, og hvad resultatet har været. Man kan eksempelvis skive, "jeg har været med til at skabe en større kundetilfredshed", eller "konceptet jeg udviklede, øgede omsætningen med 25 procent", siger hun og fortsætter:

- Og da cv'et ikke skal være fem sider, så skal man målrette de resultater, man skriver om, til noget af det, man skal arbejde med i den stilling, man søger.

Og så er det vigtigt at forstå, at resultater ikke kun er noget, som kan måles i kroner og ører.

- Et resultat kan også være, at man i to år aktivt har bidraget til et projekt, som mundede ud i det og det. Og så kan man supplere med at skrive, at "det gør, at jeg i dag har en særlig viden om det og det", siger Thomas Kantsø.

For hvis du ikke lige laver den sidste lille sløjfe, så ved de, der læser ansøgningen, ikke, hvad du fik ud af det.

- Du skal målrette det og skære det ud i pap. For det skal jo ikke være en gættekonkurrence, siger han.

Har man svært ved at gennemskue, hvad ens resultater er, så opstil en liste af helt konkrete arbejdsopgaver, du kan løse og har løst.

- Det, du har løst, skriver du ind under erhvervserfaring, og alt det, du kan og vil og er god til, skriver du i din personlige og faglige profil i starten af cv'et, siger han.

Den anden ting, som virksomhederne oplever som et problem ved mange cv'er, er tidsmæssige huller, som ikke er forklaret.

Det nytter ikke noget at prøve at skjule ledighed, stort set alle prøver det på et tidspunkt, så bare ud med sproget, siger Thomas Kantsø.

- Hvis man har et hul i sit cv, så læg svesken på disken. Fra den dato til den dato har jeg prioriteret at passe min syge far, eller jeg har været jobsøgende.

Så har det været en længere periode, så kan man skrive, hvad man har fået ud af sin ledige periode, anbefaler han.

- Man kan skrive, "jeg har opkvalificeret mig med det og det og brugt tid på a-kasse-kurser, hvilket gør, at jeg i dag er god til det og det". Det er en god, aktiv historie, som fortæller, hvad den periode har givet dig, siger han.

Dernæst skal ansøgeren have styr på orden og overskuelighed. For den tredje ting, som irriterer mange virksomheder, er, at cv'ets layout er uoverskueligt.

Men det behøver ikke at være så svært, siger Thomas Kantsø.

- Du har adresse og navn i venstre hjørne og eventuelt foto i højre. Så har du din faglige personlige profil, så har du din erhvervserfaring i omvendt kronologi, og derefter uddannelse og andre aktiviteter, som frivilligt arbejde eller bestyrelsesarbejde, og så slutter du af med fritid, siger han.

Fakta: Disse fejl og mangler ser virksomhederne oftest i et cv

1) Cv'et mangler eksempler på konkrete resultater.

2) Cv'et har tidsmæssige huller, der ikke er forklaret.

3) Cv'ets layout er uoverskueligt.

4) Cv'et er for langt.

5) Billedet på er for uprofessionelt - eller mangler helt.

Kilde: Rekrutteringsanalyse 2018 fra Konsulenthuset Ballisager.

/ritzau fokus/

  • ung, job, computer, studerende, uddannelse
    Et cv må meget gerne vise lidt om ens personlighed, så hvis man går til tango eller er spejderleder i sin fritid, så skal man endelig skrive det på under fritid, anbefaler en karriererådgiver. Foto: Winnie Methmann/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier