Annonce
Lolland

Ny vaskeordning - flere undrer sig

Den nye vaskeordning skal frigive flere varme hænder til kerneopgaverne som pleje og omsorg. Foto: Bo Svane

- De henter tøj hver 14. dag og leverer det igen 14. dage senere. Betyder det, at man skal have 28 stykker undertøj, spørger pårørende.

LOLLAND Tøjvask kan være en svær størrelse, når kroppen ikke længere kan klare den slags fysiske belastninger. Derfor kan visiterede borgere i Lolland og landets øvrige kommuner få vasket deres tøj med delvist selvbetalt hjælp fra kommunen. For få uger siden blev borgerne, der falder ind under denne ordning i Lolland Kommune, informeret om, at de kunne se frem til at få en ny vaskeordning med virksomheden Berendsen. Her bliver vasketøjet hentet og bragt til døren, hvilket umiddelbart må ses som værende en praktisk service for folk, der i forvejen har fysiske eller mentale udfordringer i en sådan grad, at vasketøjet ikke længere kan klares i hjemmet.

Men for Susanne Andersson, hvis mor er 83 år gammel og ikke længere husker så godt, er der også udfordringer gemt i den nye aftale, som Susanne Andersson og hendes to søskende ikke mener, der bliver taget hånd om.

- Man sender et brev ud fra kommunen på flere sider skrevet med en ganske lille skriftstørrelse. Det er meget kryptisk formuleret, hvad man vil med brevet - jeg har læst det igennem flere gange, og jeg er endda uddannet lærer. Det er upassende, at man sender så langt et brev til ældre borgere, der ikke nødvendigvis kan forstå eller læse det. På det tidspunkt, vi modtog brevet, var der i øvrigt heller ingen i hjemmeplejen, der vidste noget som helst, så min gamle mor kunne ikke engang spørge dem om, hvad den nye ordning var for noget, forklarer Susanne Andersson.

Kan blive dyrt

Aftalen koster i egenbetaling 200 eller 300 kroner, alt efter hvilken aftale, borgeren falder ind under. Men der er flere muligheder for, at tøjvasken kan blive markant dyrere for pensionisterne - for eksempel, hvis de kommer til at tisse i sengen som følge af deres skavanker.

Det koster ikke ekstra at få vasket sengetøjet, så længe det er en del af den aftalte mængde på fire kilo om ugen. Men hvis topmadrassen, hovedpuden eller andre dele også bliver våde i løbet af natten, kan regningen straks blive noget dyrere.

De priser, der er sendt ud til borgerne - de såkaldte tilkøbsydelser, der falder udenfor aftalen, kan hurtigt gøre regningen større. Skal dynen vaskes, koster det 120,94 kroner, og hvis rullemadrassen og hovedpuden også skal med, hedder det henholdsvis 60,44 kroner og 30,22 kroner oven i hatten.

- Og hvad gør man så, hvis man får tisset i sengen natten over? Der går jo to uger mellem afhentningerne af tøjet. Man får specielle, lukkede poser med til den slags, men hvor skal de opbevares i en lille lejlighed, spørger Susanne Andersson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Traf en beslutning

Hvis borgeren har ejendele som for eksempel uldsweatre eller silkebluser, som ikke kan tåle en tur i tørretumbleren, koster dette også ekstra. Susanne Andersson og hendes søskende mener også, at ændringen i vaskeordningen, der tidligere sørgede for at vaske tøj en gang ugentligt, ville resultere i ændringer i deres mors garderobe.

- Der skulle købes noget mere tøj, når man vælger at vaske sjældnere, det er klart. Det er jo også en udgift, borgeren skal medregne, siger Susanne Andersson.

Alt i alt har de tre søskende truffet en beslutning om, at deres mors tøj skal vaskes via en anden ordning. Det bliver dyrere, men det er en pris, der giver mening for det serviceniveau, familien gerne vil have.

- Vi er utilfredse med det tilbud, der er kommet. Man pådutter de ældre noget, der ikke er gennemtænkt, og det er desværre ikke alle, der har en familie, som kan råbe op for dem. Men jeg er gal. Det er den måde, vi behandler vores ældre på, og jeg synes ikke, vi kan være det bekendt, slutter Susanne Andersson.

  • Den nye vaskeordning skal frigive flere varme hænder til kerneopgaverne som pleje og omsorg. Foto: Bo Svane
Annonce
Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang