Kommunerne har vedtaget næste års budgetter, men den stramme økonomiaftale presser kernevelfærden, siger KL.
For at få kommunernes budgetpuslespil til at gå op, sænker ni kommuner udskrivningsprocenten eller grundskylden næste år, mens seks kommuner hæver skatten.
- Det er glædeligt, at så mange kommuner har fundet plads til at sænke skatten, siger KL's formand, Martin Damm (V), en skriftlig kommentar.
Når han taler om "så mange", skyldes det, at 14 kommuner har vedtaget at sænke dækningsafgiftspromillen på erhvervsejendomme.
- Det er en af grundstenene i det lokale selvstyre, at man har mulighed for selv at beslutte forholdet mellem det serviceniveau som borgerne modtager, og den skat, de betaler, fortsætter han.
Budgetterne er kommet på plads, men formanden understreger, at det har været en kamp at få pengene til at række i år. En af de store udfordringer har været, regeringens omprioriteringsbidrag.
- Kommunerne har lagt budgetter i skyggen af det omprioriteringsbidrag, som regeringen netop har fremsat lovforslag om, og dermed usikkerheden om en reduktion af det kommunale udgiftsloft med 2,4 milliarder kroner årligt fra 2017 til 2019.
- Hvis Folketinget beslutter, at fremtiden skal se sådan ud, så presser det kommunernes muligheder for at levere kernevelfærd.
Derfor skal kommunerne have et klap på skulderen, siger Martin Damm.
- Jeg vil gerne rose kommunerne for at have balanceret budgetterne i mål og især for at have reduceret anlægsudgifterne i forhold til sidste år, som forudsat i økonomiaftalen, men udfordringen ser jo ud til at vokse de kommende år.
- Derfor har vi fra KL's side også gjort det helt klart, at hvis Folketinget nu vedtager et omprioriteringsbidrag fra 2017-2019, så vil det komme til at berøre den helt borgernære velfærd i for eksempel vores daginstitutioner, folkeskoler og på ældreområdet, siger han.
Venstre-regeringen fik i den seneste kommuneaftale gennemtvunget et såkaldt omprioriteringsbidrag, hvor kommunerne samlet skal aflevere én procent af deres budget svarende til 2,4 milliarder kroner til regeringen hvert år de næste fire år.
I 2016 får de dog 1,9 milliarder kroner tilbage, men på fortsat ikke fastlagte områder, og samme tilbagebetaling er der ingen garanti for i årene 2017, 2018 og 2019.
Folketinget skal beslutte omprioriteringsbidragets skæbne her i efteråret.