Unge tilmelder sig ikke efterløn på grund af politisk debat, mener Morten Kaspersen fra A-kassernes Samvirke.
Efterlønnen afskaffes langsomt, fordi de unge ikke tør tilmelde sig ordningen, inden de fylder 30 år, fordi politikerne konstant taler om at fjerne efterlønnen.
Det siger Morten Kaspersen, som er formand for A-Kassernes Samvirke. Færre unge lønmodtagerne tilmelder sig, viser en rapport om efterlønnen på AK-Samvirkes hjemmeside.
- Al den snak om afskaffelse af efterlønnen gør, at folk bliver utrygge. Så vil de selvfølgelig ikke bruge penge på at tilmelde sig sådan en ordning. Det er ærgerligt. Alt i alt viser det sig, at efterlønnen ikke er med til at ødelægge samfundsøkonomien, siger Morten Kaspersen.
Han afviser, at efterlønnen, som i år koster 21,7 milliarder kroner, kan finansiere velfærden. Argumentet bruges blandt andet af De Radikale, Ny Alliance og De Konservative i den politiske debat.
- Hvis man kigger på alternativet, skulle de selvsamme mennesker enten have dagpenge til arbejdsløshed eller sygdom eller førtidspension. Så prisen vil blive den samme, siger AK-Samvirkes formand.
De fleste efterlønnere kommer fra ledighed eller er nedslidt af et lang liv på arbejdsmarkedet. Derimod medfører debatten ikke, at ældre lønmodtagere hamstrer efterløn for at sikre sig deres rettighed, mens tid er, mener Morten Kaspersen.
- Jeg har ikke indtryk af, at der bliver hamstret efterløn. Al den snak fra politisk hold, især fra højrefløjen, om, at efterlønnen skader samfundet, har dén betydning, at de unge ikke tror på, at der er noget, der hedder efterløn fremover, siger han.
/ritzau/