Adgangskrav til gymnasiet kan ramme ghetto-elever hårdt

De nye krav, der bliver indført i 2019 for at komme i gymnasiet, vil især ramme elever fra ghettoområder hårdt.

Det viser en ny undersøgelse fra tænketanken Kraka. Det skriver Politiken.

Kommende ansøgere til gymnasiet skal have et vist gennemsnit i både standpunktskarakterer og til eksamen for at søge ind på de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Men hver femte elev fra ghettoen opfylder ikke de fremtidige krav, viser undersøgelsen. Alligevel læser 64 procent af denne gruppe studenter videre på en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Analysen tegner et billede af en gruppe elever, der på trods af dårlige karakterer i folkeskolen bliver skolemodne i gymnasiet.

De tager derefter en professionsbachelor eller en akademisk uddannelse, fremgår det af avisen.

Det bekymrer Peter Allerup, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, at netop eleverne fra ghettoen står til at blive sorteret fra. Det gør det ifølge ham sværere for dem at bryde den sociale arv.

- Med de her krav får man skabt nogle uheldige vilkår, hvor man taber nogle mennesker på gulvet.

- Vi lever i en tid, hvor nøgleordet inden for skoleverdenen er inklusion. Men det virker ikke særlig inkluderende, at man kyler folk ud, siger han til Politiken.

De skærpede adgangskrav vil at skade integrationen, mener han.

I fremtiden skal man have over fem i gennemsnitlig årskarakter i 8. og 9. klasse og mindst et gennemsnit på tre ved afgangsprøverne, hvis man vil direkte ind på en treårig gymnasial uddannelse.

For HF gælder det, at standspunktkaraktererne skal være på fire.

Det drejer sig om knap 50 ghetto-elever i gennemsnit, der fra 2019 ikke kan optages direkte på et gymnasium, men trods det tager en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Men den konklusion er undervisningsminister Merete Riisager (LA) ikke enig i.

- Karakterkrav er farveblinde, så alle har en mulighed for at indfri dem, hvis de arbejder hårdt.

- Uddannelsessystemer med klare krav er de bedste til at forløse potentialet hos børn og unge, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, siger hun til Politiken.

SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, er bekymret over de nye kravs sociale slagside.

Modsat ministeren mener han, at optagelsesprøver og samtaler kan hjælpe de unge.