Arbejderbevægelsens Erhvervsråd går i rette med Skatteministeriets tal for, om det kan betale sig at arbejde.
Titusindvis af danskere får mere ud af at gå derhjemme og leve af offentlig forsørgelse end at gå på arbejde hver dag. Sådan har det igen og igen lydt fra partier som Venstre og Liberal Alliance og regeringen.
Men ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) holder det ikke. I en ny analyse gør AE op med den "forfejlede og fordrejede påstand", at det ikke kan betale sig at arbejde. Det skriver Politiken.
Analysen viser, at både kasseassistenten og den ufaglærte lønmodtager, der typisk hører til gruppen af lavtlønnede, vil stå tilbage med et månedligt rådighedsbeløb, der er mellem 2000 og 5000 kroner højere end det beløb, kontanthjælpsmodtageren kan hæve.
Undersøgelsen går dermed i rette med tal fra Skatteministeriet, som viser, hvor mange der får for lidt ud af at gå på arbejde.
- Ifølge regeringens tal er der 42.500 i denne kategori, men det er et skrøbeligt og upræcist øjebliksbillede, som desværre bliver brugt til at skabe myten om, at folk bliver ledige kontanthjælpsmodtagere af magelighedsgrunde, at Dovne Robert er en folkebevægelse, men det passer ikke, siger AE-direktør Lars Andersen til Politiken.
Det er ikke mindst Venstre, der taler dunder mod et offentligt forsørgelsessystem, der er så gavmildt, at det for nogle dårligt kan betale sig at arbejde. Partiets formand, Lars Løkke Rasmussen, udtrykte det sådan her på et landsmøde sidste år:
- I dag er der 330.000 danskere, der ikke har noget nævneværdigt ud af at gå på arbejde. 57.000 danskere har mindre end 1000 kroner om måneden ud af at gå på arbejde. Flere end 14.000 danskere betaler direkte penge for at gå på arbejde, sagde han med henvisning til opgørelser fra flere ministerier.
Socialdemokraternes finansordfører Jesper Petersen understreger over for Politiken, at der er taget kraftige forbehold ind i regeringens opgørelser, men forbeholdene kunne godt være tydeligere, erkender han.