Finansloven kan ramme 175.000 pensionister på pengepungen med op til 5000 kroner om året, siger Ældre Sagen.
Mellem 150.000 og 175.000 pensionister risikerer at miste flere tusind kroner i tilskud til huslejen om året, hvis regeringens planer om at ændre boligydelserne bliver vedtaget, lyder det fra Ældre Sagen.
Boligydelsespakken er en del af finansloven, der for nylig blev aftalt mellem Venstre-regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative. Ældre Sagen opfordrer til, at den del af aftalen fjernes.
Ifølge organisationens beregninger vil en nyindflyttet beboer i en plejebolig med folkepension som eneste indkomst og en husleje på 7000 kroner om måneden stå til at miste 5000 kroner om året i boligydelse fra 2017 sammenlignet med reglerne i dag.
Fra 2021 vil tabet stige til 7000 kroner om året. Hvis huslejen er på 8000 kroner om måneden, bliver det årlige tab fra 2021 på over 16.000 kr.
- Det er mange penge, hvis man kun har folkepensionen at leve for, skriver Ældre Sagen i en pressemeddelelse.
- Jo højere boligudgift du har, desto hårdere bliver du ramt. Regeringens forslag vil gå hårdt ud over pensionister med høje huslejer og lav indkomst - og især dem i plejeboliger, siger underdirektør i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen.
Efter aftalen er Dansk Folkeparti blevet konfronteret med skuffede vælgere, der mener, at partiet før valget lovede bedre forhold til ældre og nu løber fra deres løfter.
Hos Socialdemokraterne er socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil overrasket over DF's kovending.
- Vi har tidligere set, at lige præcis den gruppe af ældre, som kun har folkepension at leve for, er enormt hårdt spændt for. Det her står i skærende kontrast i forhold til de ting, DF sagde under valgkampen, siger hun.
DF's finansordfører, Rene Christensen, erkender, at partiet tog boligydelserne med for at indgå en fælles finanslov.
- Vi prøvede at få det væk. Vi synes ikke, det er måden at gøre det på. Men det kunne ikke lykkes. Vi fik gjort, så de, der bliver ramt hårdest, mister 600 kroner om måneden, hvor beløbet før var meget højere, siger Christensen og tilføjer:
- Man bliver selvfølgelig stadig ramt, og det kan vi ikke bortforklare.