Annonce
Politik

Afgået Anna Mee Allerslev bliver valgt ind i København

Anna Mee Allerslev har fået nok personlige stemmer ved kommunalvalget til at blive valgt ind, selv om hun har trukket sig. Foto: /ritzau/Linda Johansen

Den radikale eksborgmester har sagt farvel og tak til københavnsk politik, uanset valgresultatet.

Den radikale forhenværende beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev har fået stemmer nok til at blive valgt ind i Borgerrepræsentationen i København.

1123 københavnske vælgere har stemt på den radikale profil, selv om hun inden valget har gjort det lysende klart, at hun ikke har tænkt sig at opretholde sit mandat.

Dermed bliver Anna Mee Allerslev valgt som nummer fem af de fem radikale, der får plads i Borgerrepræsentationen. Spidskandidat Mia Nyegaard får flest personlige stemmer blandt de radikale kandidater, nemlig 3844.

Mia Nyegaard har overtaget posten som beskæftigelses- og integrationsborgmester efter Allerslev. De Radikale har også sikret sig en af de syv fagborgmesterposter i København i den kommende periode.

Men partiet ved endnu ikke, hvilken borgmesterpost der vil blive tale om.

- I morgen (torsdag, red.) konstituerer gruppen sig, og når vi ved, hvad vi kan vælge imellem, melder jeg ud, hvilken borgmesterpost jeg vælger, skriver Nyegaard på Facebook.

Nummer seks på den radikale liste, opgjort på antal personlige stemmer, er Christopher Røhl Andersen, der har fået 1009 personlige stemmer.

Han skal overtage Anna Mee Allerslevs mandat, når hun efter planen træder ud af Borgerrepræsentationen.

Anna Mee Allerslev sagde farvel og tak til københavnsk politik, efter at kandidatlisterne til valget var indleveret. Derfor kunne hendes navn ikke pilles af listen.

Årsagen til hendes farvel var, at det kom frem, at hun i lighed med flere andre lokalpolitikere i København havde lånt lokaler på rådhuset til sin bryllupsreception uden at betale leje.

Allerslev har efterfølgende betalt de 65.000 kroner, lokalet kostede i leje.

Man kan ikke uden videre trække sig, når først man er valgt til kommunalbestyrelsen i en kommune. Men der er flere smutveje væk fra posten som kommunalpolitiker. Blandt andet hvis det ikke kan kombineres med private job, familielivet eller af helbredsmæssige årsager.

- Men den ultimative smutvej er at flytte ud af kommunen. Det kan man gøre i en kort periode og så flytte tilbage. Det er den sikre vej, hvis man ikke har lyst at modtage valg, har forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole tidligere forklaret til Ritzau.

  • Pressemøde med Anna Mee Allerslev
    Anna Mee Allerslev har fået nok personlige stemmer ved kommunalvalget til at blive valgt ind, selv om hun har trukket sig. Foto: /ritzau/Linda Johansen
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?