KOMMUNEN TIL EKSAMEN: Kommunesammenlægningen blev hastet igennem i løbet af et år, mener SF's Lene Hatt.
Det er snart fire år siden, at storkommunerne for alvor blev til virkelighed. Og det er tid til at se på, hvordan det er gået med den store kommunale sammenlægning på Lolland-Falster.
Folketidende og folketidende dk. sætter i disse måneder i artikelserien "Kommunen til eksamen" fokus på storkommunerne. Hvad fungerer godt - og hvad fungerer ikke.
Vi har bedt byrådsmedlemmerne i de to kommuner svare på fire spørgsmål om storkommunerne - og vil løbende bringe lokalpolitikernes svar i de kommende uger.
I Folketidende og på folketidende.dk
Deltag i debatten på Facebook-gruppen "Kommunen til eksamen"
Af Lene Hatt, SF
Hvordan vurderer du effekten af kommunesammenlægningen i forhold til din kommune?
- Kommunesammenlægningen eller kommunaldeformen blev hastet igennem i løbet af et år. Alle vidste at den rette kommunestørrelse var 20-30.000 indbyggere - større kommuner ville være urationelle. Det har da også vist sig i virkeligheden samtidig med et demokratisk underskud, da afstanden mellem borgere og politikere blev for stor. Kommunerne bad om at overtage de amtslige institutioner, som det nu viser sig, at de - trods størrelsen - har svært ved at drive på grund af manglende viden og indsigt. Det medfører lukning af den ene tidligere amtslige institution efter den anden og dermed et kæmpe videnstab, samt meget ringere service for de aller svageste borgere. Den administrative viden, der var i amtet er blevet spredt ud i kommunerne og forsvinder hurtigt. På nogle områder er der sket en opkvalificering i kraft af et større borgerunderlag.
92 procent af brugerne på folketidende.dk oplever, at serviceniveauet i kommunerne på Lolland-Falster er blevet forringet siden kommunesammenlægningen. Hvad er din kommentar til det?
- Serviceniveauet i Guldborgsund Kommune er blevet forringet - nok mest på grund af større omkostninger i en storkommune, men ikke mindst på grund af regeringens jerngreb om kommunernes økonomi. Stort set alle kommuner i Danmark har haft store økonomiske problemer de sidste fire år med et stadigt dalende serviceniveau. I Guldborgsund er skattegrundlaget lavt (fattig kommune), og det er derfor umuligt at finde finansering for et ordentligt serviceniveau, selvom nogle områder i kommunen har haft et relt service løft ved harmonisering. De sidste sparerunder i Guldborgsund har medført serviceforringelser på ældre og børneområdet til et kritisk niveau.
Hvordan har du det med, at en stor del af borgerne i forbindelse med forskellige sparerunder ikke føler sig hørt?
- Det er meget betænkeligt og beklageligt, at borgerne ikke føler sig hørt. Ved flere af spareprocesserne har der været en hyppig dialog mellem udvalg og for eksempel skolebestyrelser. Der er høringsrunder, borgermøder osv. Kommunens økonomi skal hænge sammen, og med store udgiftsstigninger på ældre-, social og børn-unge-området har nogle besparelser været nødvendige. Den enkelte borger får desværre en oplevelse af ikke at blive hørt, hvis de forslag, man kommer med, ikke bliver fulgt. Demokratiet betyder, at de folkevalgte skal træffe de endelige beslutninger. Beslutninger som tages på baggrund af alt det materiale, der foreligger fra borgere og forvaltning. Politisk er vi uenige om prioritering og nogle af endelige beslutninger. Så som politiker kan man også føle sig “ ikke hørt”.
Politisk og økonomisk prioritering betyder, at ét område skal prioriteres frem for et andet. Nævn tre specifikke områder i din kommune, som du mener bør opprioriteres i forhold til i dag. Nævn samtidig hvilke områder, hvor du mener, der vil kunne spares for at sætte førnævnte opprioritering i værk?
- Der skal være fokus og op-omprioritering på ældreområdet, børn - og unge og mennesker med særlige behov. For de ældre gælder det rengøring, men også personlig pleje og kontakt. Det er ikke rimeligt at for eksempel frivillige skal ordne de ældres pengesager o.l. På børneområdet er det i sær daginstitutionernes åbningstider og normering, men også sundhedsindsatsen og forebyggelse. For mennesker med særligt behov er det opgradering af specialviden og støtteniveauet.
Da der er sket besparelser de sidste to år på 165 millioner kroner er der ikke de store sparemuligheder tilbage. Derfor kan en forhøjelse af grundskylden (vi har jo meget store sommerhusområder), kommuneskatten, men også en overvejelse om indførelse af dækningsafgift, så for eksempel sommerblomster og rengøring i weekenden kan genindføres.
