Aftale om jordfordeling skal gavne naturen og landmænd

Der bliver afsat 150 millioner kroner, så op til 6800 hektar landbrugsjord kan blive omfordelt i lokale projekter, som eksempelvis både understøtter vandmiljø, klima, friluftsliv og drikkevandsbeskyttelse.

Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Det er regeringen, Venstre, De Radikale, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance, som står bag aftalen.

- Vi har sammen med regeringens støttepartier en målsætning om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030.

- Her spiller landbruget en afgørende rolle, og netop jordfordeling, som muliggør udtagning af kulstofrig jord af drift, kan blive et vigtigt instrument til at nå vores ambitiøse mål, siger fødevareminister Mogens Jensen (S) i pressemeddelelsen.

- Aftalen skal sikre os praktiske erfaringer til det videre arbejde med en større jordreform, og nu kan vi komme i gang, tilføjer han.

Partierne er enige om en model for såkaldt multifunktionel jordfordeling. Her kan kommuner søge om at få dækket udgifter til jordfordeling.

Aftalen skal gavne klima, natur og landmænd over hele landet, lyder det.

En multifunktionel jordfordeling betyder, at man sammentænker en række forskellige hensyn i landskabet.

Eksempelvis kan der være to landmænd, som begge ejer jord i et område, hvor kommunen gerne vil lave et vådområde, rejse skov og beskytte drikkevandet.

Borgerforeningen vil gerne opstille borde og bænke og lave en sti i området. Til gavn for beboerne. Og det er landmændene interesserede i. Fordi de i stedet tilbydes attraktiv landbrugsjord et andet sted.

Ifølge ministeriet er et sådan tænkt eksempel noget, som hjælper både klimaet, miljøet og giver ny natur og nye friluftsmuligheder.

Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening (DN) er ikke helt tilfredse. De har lavet et fælles udspil på området tidligere.

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, siger i en skriftlig kommentar:

- Det her er en fin start. Men da vi fremlagde vores fælles udspil med Danmarks Naturfredningsforening om jordfordeling, efterlyste vi, at der blev sat en milliard kroner af til en start.

- Og det var da også mit indtryk under valgkampen, at politikerne bredt roste vores forslag. Så jeg håber selvfølgelig, at man vil finde resten af pengene i en nær fremtid.

Maria Reumert Gjerding, præsident for DN, tilføjer:

- Det ærgrer mig, at partierne ikke har brugt det her som en anledning til at komme i gang med det og slet ikke har prioriteret midler til opkøb af landbrugsjord. Her burde staten gå foran.