Annonce
Politik

Aftale om minkkompensation koster op mod 19 milliarder

I november sidste år blev de danske minkavlere beordret til at aflive deres mink. Mandag har et bredt flertal i Folketinget landet en aftale om kompensation til minkavlerne. (Arkivfoto) Foto: Andrew Kelly/Reuters

Efter måneders forhandlinger er et flertal i Folketinget enig om at udbetale kompensation til minkavlere.

Det bliver en bekostelig affære for det danske samfund, når der skal udbetales kompensation til de danske minkavlere, der sidste år blev beordret til at aflive deres mink.

Det fremgår af en aftale, som et bredt flertal af Folketingets partier står bag efter et meget langstrakt forhandlingsforløb. Aftalen er indgået mellem Regeringen, Venstre, De Radikale, SF og Liberal Alliance.

Det kommer til at koste et sted mellem 15,6 og 18,8 milliarder kroner at yde kompensation til minkavlerne og følgeerhvervene, viser aftalen.

Det helt eksakte beløb kendes endnu ikke, blandt andet fordi hver enkelt minkavlers sag skal vurderes. Der har været omkring 1000 minkfarme i Danmark.

En del af den samlede kompensation går til sanering af gæld for minkavlerne.

- Aftalen giver en fair og rimelig erstatning, så minkavlerne kan komme videre, siger fungerende finansminister Morten Bødskov (S).

I aftalen indgår en dvaleordning, sådan at nogle minkavlere, der måtte ønske det, kan begynde at have mink igen på den anden side af coronakrisen.

Ordningen på 60 millioner kroner er dog ikke stor nok til, at De Konservative vil gå med i aftalen. Partiet har presset på for en sådan ordning.

Det største oppositionsparti, Venstre, er til gengæld med.

Formand Jakob Ellemann-Jensen (V) mener, at man først om ti års tid vil kunne se, om kompensationen til minkavlerne er rimelig, sådan som den ifølge ham ser ud til at være nu.

Det skyldes blandt andet, at man endnu ikke kender udviklingen i priserne på minkpelse.

- Minksalget i Europa har været nedadgående de senere år.

- Men det skal jeg hilse at sige, at det ikke har været i Kina. Og det er ikke længe siden, at Danmark var en af de stolte nationer på minkmarkedet, siger han.

SF og Enhedslisten har kæmpet for at få afskaffet minkerhvervet i Danmark.

SF er med i aftalen, selv om der er en dvaleordning. Dyrevelfærdsordfører Carl Valentin (SF) mener, at aftalen sikrer, at minkerhvervet bliver meget begrænset i Danmark.

- Vi synes ikke, at minkavl er ordentligt dyrevelfærdsmæssigt. Derfor vil vi kæmpe videre for et forbud mod minkavl i Danmark, siger han.

Carl Valentin mener, at aftalen er for dyr, mens De Radikales politiske ordfører, Andreas Steenberg, kalder den "ordentlig og ansvarlig".

Regeringen beordrede i november sidste år alle mink i Danmark, omkring 17 millioner, aflivet, fordi man frygtede, at minkene ville sprede muteret coronavirus til mennesker og svække effekten af vacciner mod coronavirus.

Det viste sig senere, at der ikke var lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet, hvilket kostede Mogens Jensen (S) posten som fødevareminister.

Folketinget har desuden nedsat Granskningskommissionen til at undersøge forløbet.

  • Mink pelts are seen stored at Danpels, a mink pelting company, in Aars
    I november sidste år blev de danske minkavlere beordret til at aflive deres mink. Mandag har et bredt flertal i Folketinget landet en aftale om kompensation til minkavlerne. (Arkivfoto) Foto: Andrew Kelly/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang