Annonce
Politik

Aftale skal sende 775.000 grønne biler på vejene i 2030

Regeringen og støttepartierne kunne fredag præsentere endnu en aftale på det grønne område. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regeringen og støttepartier har fundet finansiering til 775.000 grønne biler i 2030, men håber på mere.

Regeringen og støttepartier er enige om en aftale for fremtidens bilpark, der skønnes at medføre 775.000 el- og hybridbiler i 2030.

Det oplyser Finansministeriet.

Ambitionen er dog at komme op på én million grønne biler i 2030. Men i første omgang er finansieringen på plads i forhold til 775.000, fremgår det af aftalen.

- Det bliver en helt afgørende omlægning af vejtransporten, så vi kan tage meget vigtige skridt i retning af at nå klimamålsætningen i 2030. Aftalen bringer os et stort skridt fremad, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde.

Han henviser til den brede politiske aftale, som skal sikre, at Danmark når i mål med at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

- Vi har en ambition om, at der skal køre én million grønne biler rundt i Danmark i 2030. Vi starter med at afsætte finansiering til 775.000 biler. Og så reducerer vi CO2-udledningen med to millioner ton, siger Wammen.

Regeringen spillede selv ud med 500.000. Men undervejs i forhandlingerne er regeringen altså blevet presset til at øge antallet.

De Radikale krævede eksempelvis én million elbiler i 2030, mens Enhedslisten krævede endnu flere.

Ifølge aftalepartierne medfører aftalen drivhusgasreduktioner på en million ton i 2025 og 2,1 millioner ton i 2030.

Klimaordfører Mai Villadsen (EL) er ikke i ekstase, selv om Enhedslisten er med i aftalen.

- Selv om vi har fået hævet den forventede CO2-reduktion væsentligt i forhold til regeringens udspil, er vi langt fra i mål.

- Vejtransporten står for en rigtig stor del af de danske klimagasudledninger, men vi finder stadig kun 2,1 millioner ton CO2-reduktioner med den her aftale.

- Det er for lidt, hvis vi skal nå klimamålene, og for os at se bliver det nødvendigt at vende tilbage til området. Selv små gode skridt er ikke nok til at løse den klimakrise, vi står i, siger Villadsen.

Borgerlige partier som Venstre og De Konservative var længe med ved forhandlingsbordet, men de faldt fra i slutfasen. Begge partier kritiserer blandt andet finansieringen. Stigende afgifter og skatter er ikke vejen frem, mener de.

Aftalen om elbiler er den tredje på det grønne område på et døgn.

Torsdag aften blev der lukket en bred politisk aftale om Nordsøen og et stop for oliejagten. Aftalen betyder, at den 8. udbudsrunde, som ville have fortsat olieindvindingen frem til midten af 2050'erne, droppes.

Tidligere fredag blev regeringen, støttepartierne samt Alternativet enige om en aftale på naturområdet, der blandt andet sikrer skønsmæssigt yderligere 13 naturnationalparker.

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, fremhæver netop de tre aftaler på kort tid.

- Tidligere har vi nok hængt lidt i bremsen på det grønne, men nu er vi ved at komme i overhalingssporet, siger Olsen Dyhr med henvisning til, at støttepartierne igennem længere tid har kritiseret regeringen for at have for lave ambitioner på det grønne område.

De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, siger:

- Vi får en sikring og en finansiering til 775.000 biler, og det er rigtig langt i forhold til det, regeringen spillede ud med. Og så sætter vi os i 2025 og laver en aftale om at nå én million i 2030, fordi teknologien heldigvis udvikler sig.

Se pressemeddelelsen her
  • Pressemøde om en grøn aftale for vejtransport og elbiler
    Regeringen og støttepartierne kunne fredag præsentere endnu en aftale på det grønne område. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang