Annonce
Politik

Akut lægemangel i Danmark kalder på løsninger i år

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ønsker fortsat at indføre tjenestepligt for de yngre læger. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Om få år vil antallet af danskere uden en fast læge vokse til 300.000. Ministeren vil indføre tjenestepligt.

Antallet af praktiserende læger falder, og tendensen ser ud til at fortsætte. I 2023 vil antallet af danskere uden en fast læge vokse til omkring 300.000.

I dag er næsten 140.000 uden fast læge.

Det viser en opgørelse fra de Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Problemet har stået på længe, og det kalder på løsninger allerede i år, mener formand for PLO Christian Freitag.

- Der bliver i fremtiden større konkurrence om lægens tid. Når man er kommet ind hos lægen, er det svært at få den tid, man har behov for, fordi venteværelset er så fyldt, siger Christian Freitag.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kalder også problemet alvorligt. Regeringen har foreslået tjenestepligt for de unge læger.

PLO foreslår, at uddannelsen til praktiserende læge omlægges og flyttes fra hospitalet til den almene praksis. Det mener Christian Freitag, vil afhjælpe en del af problemet på kort sigt.

Sundhedsministeren er enig i, at det er et fornuftigt forslag. Han er dog ikke sikker på, det kan afhjælpe hele problemet.

- Jeg kan sagtens se nogle perspektiver i det forslag, og jeg kan godt se, at det vil være med til at afhjælpe en del af problemstillingen. Det er vigtigt, at man også er realistisk og ser på, hvor meget det kan afhjælpe, siger Magnus Heunicke (S)

- Jeg er stadig fuldt overbevist om, at der er behov for tjenestepligt, fordi problemet er massivt. Jeg ved godt, at der modstand fra nogle sider, men det er et spørgsmål om at afhjælpe et samfundsproblem, siger han.

I regeringens forslag skal nyuddannede læger tvinges til at arbejde i almen praksis i områder med lægemangel i seks måneder.

Det er en løsning, som Christian Freitag ikke er begejstret for.

- De læger, der foreslås at komme ud til os, er alt for unge og uerfarne. De kræver meget tid, fordi vi skal lære dem op, siger han.

Heller ikke Venstre er med på idéen om tvang. Det siger sundhedsordfører Martin Geertsen (V).

Han venter på, at ministeren indkalder til forhandlinger om sundhedsvæsnets udfordringer.

Og mens han venter, forstår Geertsen ikke, at Heunicke fortsat taler om tvang.

- Det misforhold kommer sundhedsministeren til at forklare i et samråd, som vi nu vil indkalde ham i, siger Geertsen.

Sundhedsministeren påpeger, at det ikke er i al evighed, at der skal være tjenestepligt for lægerne. Hvor længe kan han ikke sige.

Det er afhængigt af de igangværende overenskomstforhandlinger med regionerne, Lægeforeningen og regeringen.

Forhandlingerne skulle gerne være afsluttet i foråret, lyder det fra ministeren.

Der er også et beslutningsforslag på trapperne fra det Konservative Folkeparti, der ønsker, at antallet af hoveduddannelsesforløb i almen medicin øges til 400 pladser om året i perioden 2022-2027.

Sundhedsministerens cv
  • Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ønsker fortsat at indføre tjenestepligt for de yngre læger. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze