Ledige almene familieboliger skal i højere grad gå til personer, der ikke allerede bor i samme boligselskab.
Ledige almene familieboliger skal i højere grad tilbydes til familier, der ikke allerede bor i en af boligselskabets andre boliger. Det har regeringen og Dansk Folkeparti aftalt.
Aftalen betyder, at der fremover bliver ændret på, hvilke lister der afgør, hvem der tilbydes en bolig.
Der er allerede i dag særlige regler såsom kommunernes anvisningsret og den såkaldte fleksible udlejning, hvor særlige kriterier kan skubbe person frem i køen.
Men derudover tilbydes almene familieboliger som udgangspunkt til de boligsøgende, der allerede bor i en af de almene boligselskabers boliger og dermed står på selskabernes interne liste.
Ifølge aftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen skal hver anden bolig i stedet tilbydes til boligsøgende, der ikke har en bolig i det almene boligselskab. De står på selskabernes eksterne liste.
- Den almene boligsektor skal ikke være et lukket system, som man kun kan blive en del af, hvis man har stået på venteliste i mange år - og i øvrigt har boet i almen bolig i lang tid, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).
- Vi ønsker en mere blandet beboersammensætning i vores almene boligområder, og dette er en af måderne at sikre det på.
I aftalen beskrives det nuværende system som en model, hvor "den gruppe af lejere, som har fået foden indenfor, er mere privilegerede end dem udenfor".
Når det giver en fordel allerede at sidde i en almen bolig, bliver det ifølge regeringen og Dansk Folkeparti en "karriere-boligform", hvor "personer, der er skrevet tidligt op, over tid kan rykke op og eksempelvis nå én bestemt attraktiv boligafdeling."
Aftalen er kun en politisk aftale. Den sendes nu i offentlig høring.
-
Køen til de almene boliger skal i højere grad blandes, så boligsøgende uden for de almene boligselskaber i højere grad kommer foran. (arkiv) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
