Selv om Danmark kan sende våben til Ukraine, vil det være at smide ild på bålet, vurderer militæranalytiker.
Ønsker Danmark at sende våbenhjælp til Ukraine, som De Konservative åbner en dør for, så kan det godt lade sig gøre.
Det forklarer Thomas Galasz Nielsen, militæranalytiker hos Dansk Institut for Internationale Studier, efter at udenrigsordfører Lars Barfoed (K) ikke afviser et samarbejde med andre Nato-lande om at sende våben til kampen mod Rusland.
- Det kan Danmark godt slutte sig til, hvis der i Nato er konsensus om, at man vil gøre det, siger Thomas Galasz Nielsen.
Militæranalytikeren kan ikke lige gennemskue, hvad det er for våbensystemer, Danmark vil kunne bidrage med, da der i forvejen er skåret ind til benet på området herhjemme.
- Men der er som sådan ikke noget, der ligger i vejen for, at Danmark kunne tilslutte sig andre Nato-lande og være med til at levere våben, lyder det.
Spørgsmålet er bare, om der kan blive enighed om at sende våben til det uroplagede Ukraine. Mens De Konservative lufter muligheden, så bliver det afvist af Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen.
Ifølge Thomas Galasz Nielsen ville det også være en "krudttønde", man ville gå i gang med at understøtte med våben.
- Vi ville begynde at udstyre et land med våben, så de kunne bekæmpe Rusland. Jeg ville være skeptisk over for, om det er en løsning at pumpe våben ind i Ukraine, siger militæranalytikeren.
Hos Enhedslisten frygter Nikolaj Villumsen, at flere våben til Ukraine vil gå ud over den i forvejen hårdtprøvede civilbefolkning i den østlige del af landet.
- Vi skal lægge et politisk og økonomisk pres. Men det er fuldstændig naivt at tro, at denne konflikt vil blive mindre, hvis Danmark, USA eller andre Nato-lande begynder at sende våben til Ukraine, siger han.
Modsat mener Lars Barfoed fra De Konservative, at virker de økonomiske sanktioner ikke, og bliver Rusland mere aggressive, så kan våbenhjælp til Ukraine være et af svarene.