Finansminister Bjarne Corydon (S) har sammen med økonomerne i Finansministeriet vendt hver eneste offentlig krone, inden man tirsdag præsenterer regeringens udspil til finansloven for næste år.
Ifølge Ritzaus oplysninger indeholder regeringens finanslovudspil lempelser på 2,25 milliarder kroner i 2014 oven i de investeringer, der allerede er besluttet.
Dermed ligger regeringen væsentlig lavere end vismændene, som i foråret foreslog en lempelse på syv milliarder kroner for blandt andet at få flere danskere i job. En lempelse, som Nationalbanken dog ikke var enig i.
Finansminister Bjarne Corydon sender dog en klar advarsel til Enhedslisten om, at regeringens parlamentariske grundlag ikke skal forvente at kunne flytte mange kommaer, når de møder op i Finansministeriet for at forhandle om næste års finanslov.
- Vi investerer så meget som overhovedet muligt inden for ansvarlige rammer, lyder den kontante melding fra Bjarne Corydon mandag aften.
I sig selv er beløbet på 2,25 milliarder kroner ikke voldsomt stort set ud af finanslovforslagets samlede udgifter på 697,2 milliarder kroner.
Men de ekstra penge kommer oven i de foregående kriseårs fremrykkede offentlige investeringer. Dermed når de offentlige investeringer op på godt 44 milliarder kroner, hvilket er højt set i et historisk perspektiv.
Regeringen holder til gengæld stigningen i det offentlige forbrug - som især går til lønninger til eksempelvis skolelærere, sygeplejersker og pædagoger - på et historisk lavt niveau.
I år ventes det offentlige forbrug ifølge Ritzaus oplysninger at lande på en fremgang på 0,6 procent, hvilket er 0,3 procentpoint lavere end regeringens økonomer forudså i maj.
Næste år vil det offentlige forbrug stige med 0,5 procent, hvilket er 0,1 procentpoint lavere end i maj-vurderingen.
Samlet set forventer regeringen, at den økonomiske politik løfter den private beskæftigelse med 15.000 personer i 2014. Samtidig vil en offentlig vækst på 0,5 procent give plads til op til 2000 flere offentligt ansatte, erfarer Ritzau.
Efter et langt slagsmål om hjælp til arbejdsløse og danskere, der risikerer at miste deres dagpenge har Enhedslisten gjort det til et hovedkrav, at finansloven skal skabe nye job. Og partiet vil forsøge at presse finansministeren til at sætte gang i flere jobskabende initiativer.
Mange af de nye job kommer nemlig fra allerede besluttede initiativer, som eksempelvis forårets store vækstplan på i alt 90 milliarder kroner. En plan som Enhedslisten stod uden for, da man var stærkt uenig i regeringens beslutning om at lette selskabsskatten.
I forbindelse med finanslovforslaget må regeringen igen nedjustere forventningerne til den økonomiske vækst i 2013. Væksten ventes nu at lande på 0,2 procent mod tidligere prognoser på 0,5 procent, erfarer Ritzau.
Men der er lys for enden af tunnelen, hvis man skal tror regeringen. Selvom 2013 bliver et magert år, så forventer regeringen næste år en vækst på 1,6 procent hjulpet af især bedre internationale konjunkturer.
Samtidig vil danskernes købelyst stige. Regeringen forudser i Økonomisk Redegørelse, at privatforbruget stiger begrænset med 0,4 procent i 2013. Men i 2014 ventes danskernes købelyst ifølge Ritzaus oplysninger at stige med 1,2 procent i 2014.
/ritzau/