Asyl- og udlændingepolitik forbliver et dansk spørgsmål

Spørgsmål om asyl- og udlændingepolitik skal fortsat håndteres på Christiansborg, hvis danskerne vælger at stemme for, at Danmark skifter sit retsforbehold i EU ud med en tilvalgsordning.

Sådan lyder det under præsentationen af den aftale mellem regeringen, SF, Venstre og De Konservative, som sikrer, at folkeafstemningen om en afskaffelse af retsforbeholdet finder sted senest i første kvartal 2016.

- Vi er meget enige om, at i spørgsmålet, der vedrører udlændinge- og asylpolitik, skal vi have samme situation som i dag.

- Det vil sige, at de få retsakter, som vi allerede er en del af, skal vi også fortsat være en del af. Men det vil blive sådan, at vi ikke kommer til at tilslutte os retsakter på udlændinge- og asylområdet. Det er denne kreds enige om, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Hos Venstre og De Konservative vækker den del af aftalen særlig begejstring.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, siger, at det er en af de to ting, som De Konservative "er rigtig godt tilfreds med" i aftalen.

Nogenlunde samme melding kommer fra Lars Løkke Rasmussen (V), der dog også hæfter sig ved, at der er usikkerhed aftaleparterne imellem om de nærmere detaljer.

- Det er meget, meget centralt, at vi har besluttet, at hele flygtninge- og asylområdet er et dansk anliggende, og det skal bestemmes i Danmark. Vi er ikke præcist enige om, hvordan det skal gøres, men vi er enige om, at det er til dansk selvbestemmelse, siger Venstre-formanden.

Siger danskerne ja til at gå fra retsforbehold til tilvalgsordning, vil det betyde, at vi også i fremtiden kan deltage i det grænseoverskridende politisamarbejde Europol.

Netop muligheden at være en del af Europol-samarbejdet har været årsagen til forhandlingerne om retsforbeholdet.