Annonce
Politik

At bifalde koranafbrænding kan give større straf end afbrændingen

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har lagt vægt på, at koranafbrændinger har skærpet truslen mod Danmark. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Personer, der bifalder koranafbrænding, kan ende med at blive straffet. Professor tvivler dog på, det vil ske.

Lovforslaget om et forbud mod utilbørlig behandling af eksempelvis koraner vil også kriminalisere det at lovprise eller vise støtte til aktionen.

Det skriver Altinget, der har talt med to juraprofessorer om sagen.

Konkret vil det meget omtalte forbud mod utilbørlig behandling høre under straffelovens kapitel 12. I straffelovens paragraf 136 står der, at den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af forbrydelserne i kapitel 12, kan straffes med bøde eller fængsel indtil tre år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Straffen for at billige eksempelvis en koranafbrænding kan derfor blive større end for den konkrete utilbørlige behandling af en genstand med betydning for religiøse grupper. Der lægges i lovforslaget op til maksimalt to års fængsel her.

Juraprofessor på Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller siger til Altinget, at det er helt ude af proportioner.

Han finder det problematisk, at folk kan blive straffet for at heppe på en koranafbrænding.

Juraprofessor emeritus på Københavns Universitet Jørn Vestergaard kalder det en principiel yderligere indskrænkning af ytringsfriheden.

Artikel i Altinget

Han påpeger, at folk, der generelt siger, at afbrændinger af koraner er en god idé, ikke vil blive straffet. Det vil være folk, der bakker op om konkrete handlinger.

Vestergaard er dog skeptisk over for, om man nogensinde i praksis vil straffe folk, der gør sig skyldige i det.

- Jeg har svært ved at forestille mig, at man vil håndhæve det her i praksis. Forbuddet har i høj grad til formål at beskytte forholdet til fremmede magter. I den forbindelse er det svært at se, hvordan det, at en person eksempelvis offentligt lovpriste Rasmus Paludan for at afbrænde koraner, ville have nogen betydning, siger han til Altinget.

Vestergaard tilføjer dog, at det bliver vigtigt at få så meget afklaring af spørgsmålet som muligt ind i den endelige lov.

Regeringen ønsker at kriminalisere utilbørlig behandling af genstande med betydning for trossamfund efter flere koranafbrændinger hen over forår og sommer.

Det har gjort en række muslimske lande vrede. Lovforslaget står til at skulle behandles i Folketingets åbningsuge.

/ritzau/

  • Regeringen præsenterer ny bandepakke
    Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har lagt vægt på, at koranafbrændinger har skærpet truslen mod Danmark. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb