Annonce
Politik

Avis: DF-ansat udgav sig som hotelchef i sag om EU-penge

Administrationschef i DF underskrev sig angiveligt som hotelansat, da partiet brugte EU-penge til møder.

Dansk Folkepartis sag om muligt misbrug af EU-penge involverer ifølge Ekstra Bladet også partiets administrationschef, Jeanie Nørhave.

Det fremgår af to kontrakter fra 2014 og 2015 mellem organisationen Meld og Hotel Koldingfjord og Color Hotel Skagen.

Jeanie Nørhave har på de to kontrakter underskrevet sig som ansat på hotellerne.

Det skriver Ekstra Bladet onsdag.

Ifølge avisen brugte partiet i strid med reglerne 200.000 EU-kroner på to årlige sommergruppemøder.

Meld var en politisk alliance for EU-skeptiske partier. Deriblandt DF.

Organisationen, som blev lukket ved udgangen af 2015, modtog penge fra EU til oplysningsaktiviteter. I 2016 afgjorde Europa-Parlamentet, at Meld havde misbrugt EU-midler til at føre dansk valgkamp.

61-årige Jeanie Nørhave hører til i DF's top, og hun har kontor få meter fra DF-formanden, skriver avisen. Hun har været ansat i DF siden 2006 og er også partiets lokalformand i Ringsted.

Men på de to kontrakter underskrev hun sig som personalechef hos hotellerne.

- Når jeg ser ned over papirerne, kan jeg godt se, at Jeanie Nørhave har skrevet under. Men hun er jo ikke ansat hos os, og det har hun aldrig været. Men jeg ved godt, hvem hun er. Det var hende, som var tovholder på Dansk Folkepartis sommergruppemøde, siger administrerende direktør Peder J. Madsen fra Hotel Koldingfjord.

Han oplyser, at han er blevet afhørt af Bagmandspolitiet om sagen.

Jeanie Nørhave vil ikke udtale sig til Ekstra Bladet, mens DF-formand Kristian Thulesen Dahl siger, at "myndighederne må afgøre denne her sag, som har varet i over tre år".

EU's antisvindelenhed, Olaf, overdrog i oktober i år sagen om Meld til Bagmandspolitiet, som skal afgøre, om der skal rejses en straffesag mod DF-medlemmer for misbrug af EU-midler.

Dansk Folkeparti har for længe siden besluttet at tilbagebetale over to millioner kroner på grund af sagen.

Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Annonce
Annonce
Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik