Annonce
Politik

Avis: Pind vil lade historikere granske danske krige

Regeringen forsøger angiveligt at finde opbakning til en historisk udredning af den danske krigsindsats.

Efter regeringen har lukket Irak- og Afghanistankommissionen vil justitsminister Søren Pind (V) angiveligt have historikere til at undersøge den danske krigsindsats.

Idéen blev luftet i sidste uge på et hemmeligt møde med partier i Folketinget, oplyser en række kilder til Jyllands-Posten.

Ud over at undersøge krigsdeltagelsen i Irak og Afghanistan bliver det også overvejet at lade historikerne undersøge krigsindsatsen på Balkan i 1990'erne.

Med udredningen forsøger regeringen ifølge Jyllands-Posten at afværge et nederlag i Folketinget, hvor et politisk flertal har udtrykt, at det støtter Liberal Alliances forslag om at tvinge regeringen til at fremlægge dokumenter fra den lukkede kommission.

Det er uvist, hvordan en historisk udredning skal foregå. Det er blandt andet uklart, hvordan historikerne skal udpeges, og om de vil have adgang til alle dokumenter.

Regeringen forsøger at finde opbakning til en historisk granskning af krigene, men møder modstand.

- Vi har ikke noget imod en historikerundersøgelse, men den er et plaster på et åbent benbrud, siger Martin Lidegaard, forsvarsordfører for De Radikale.

Også Enhedslisten er imod at lade historikere overtage arbejdet.

- Det er totalt utilstrækkeligt, hvis man bevidst undlader at undersøge alt det, der er vigtigt og potentielt kan vise, at der var ministre, som løj for Folketinget, og at Danmark ikke overholdt sine internationale forpligtelser. Det skal vi til bunds i, siger forsvarsordfører Eva Flyvholm (EL).

Liberal Alliances beslutningsforslag skulle have været til afstemning torsdag. Det er dog blevet pillet af dagsordenen, fordi partiet har bedt om at få udskudt afleveringen af en betænkning, hvor partierne noterer, hvad de mener.

Sådan en betænkning er nødvendig for, at et forslag kan sendes til afstemning.

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang