Annonce
Politik

Bagmænd sår tvivl om nøgleberegninger for CO2-afgift

Klimaregnskab for bedrifter i landbruget er for upræcis til at bygge CO2-afgift på ifølge regnskabets bagmænd.

Hvis landbruget skal omfattes af en CO2-afgift, betragtes en beregningsmetode for hver bedrifts udledning som et nøgleelement. Men beregningerne er alt for upræcise til at bruges til at udregne en afgift, mener en af forskerne bag.

Klimachef i landbrugets videnscenter, Seges Hans Roust Thysen siger til Børsen, at det vil være "vanvittigt" at bruge de beregninger, som Seges har gang i at udvikle til at fastsætte en afgift for hver bedrift.

- Det vi laver, er tal i træskolængder. Men det er nok for en landmand, der fokuserer på, hvilke virkemidler der kan gøre en forskel. Det er arbejdet og udviklingen, der gør forskellen, ikke selve tallet, siger han til Børsen.

Seges er ikke uafhængigt af landbruget, der er erklæret modstander af en sådan afgift, skriver Børsen. Men institutleder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen når nogenlunde samme konklusion.

Til Børsen kalder han det "et ret groft grundlag" for at basere en afgift på.

Seges og Økologisk Landsforening vandt i maj 2020 opgaven med at udvikle et klimaregnskab på bedriftsniveau.

Bevillingen var på 7,6 millioner kroner, og opgaven lød på at give landmændene et grundlag for at gøre deres bedrifter mere klimavenlige. Men intet sted stod det, at opgaven lød på at lave grundlaget for en afgift.

Ikke desto mindre har Klimarådet og en ekspertgruppe, der skal undersøge, hvordan en CO2-skat skal skrues sammen ifølge Børsen tænkt, at bedriftsregnskaberne skal danne grundlag for, hvordan landbruget skal beskattes.

Hvorvidt landbruget inkluderes i en CO2-afgift eller ej, kan få betydning for afgiftens størrelse.

De Økonomiske Råd, der ofte kaldes de økonomiske vismænd, har beregnet, at en CO2-afgift, der inkluderer landbruget, kan være 1200 kroner per ton.

Hvis man fritager metan og lattergas, som primært stammer fra landbruget, vil det ifølge vismændene blive nødvendigt med en afgift på 3000 kroner per ton for at nå klimamålsætningen i 2030.

Forskellen skyldes, at landbrugets udledning af metan og lattergas ifølge vismændene ventes at udgøre omkring 28 procent af Danmarks samlede udledninger i 2030.

Læs Børsens historie her
Læs vismændenes rapport fra marts
Artiklen fortsætter efter annoncen
Læs Børsens historie om udregninger om co2-afgift
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet