100 milliarder dollar. Sådan lyder det svimlende beløb, som det internationale samfund skal mobilisere til klimatiltag hvert år i udviklingslande fra 2020.
Derfor bliver der onsdag holdt det såkaldte Copenhagen Climate Finance Meeting i FN Byen, som ligger ved Nordhavnen i København.
En lang række beslutningstagere fra hele verden med FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, i spidsen skal udarbejde de politiske rammer for de grønne investeringer i udviklingslandene. Og FN-chefen tror på, at det kan lade sig gøre at opstille betingelser for milliardinvesteringerne.
- 100 milliarder dollar om året fra 2020 er en stor udfordring. Det er et stort beløb, men det er muligt, hvis der er politisk vilje. Hvor der er vilje, er der en vej, siger Ban Ki-moon forud for mødet, der blev indledt onsdag formiddag.
De mange milliarder dollar kan umuligt komme alene fra offentlige midler. Derfor er man afhængig af private investeringer fra for eksempel pensionsfonde og forsikringsselskaber.
Danmarks klimaminister, Martin Lidegaard (R), der er vært på mødet, slår fast, at de private investeringer er afgørende for, at de grønne tiltag i udviklingslandene kan lykkes.
- Hovedparten af investeringerne skal komme fra private, og derfor er det vigtigt, at de får de rette betingelser. Rammerne skal videreudvikles ved næste COP-møde i Warszawa, siger han.
Klimastøtte fra Vesten til ulandene bliver hovedemnet på FN's klimakonference COP19 i Polens hovedstad, Warszawa, 11.-22. november.
På klimatopmødet COP15 i København i 2009 lovede de rige lande, at de fra 2020 vil sikre 100 milliarder dollar årligt (550 milliarder kroner), så fattige lande kan tilpasse sig tørke, oversvømmelser og ekstremt vejr og få hjælp til at omstille til grøn energi.
For ulandene er klimafinansieringen en lakmusprøve på, om de rige lande mener deres snak om en ny klimaaftale alvorligt. Resultater om klimastøtte bliver afgørende for fremdrift mod en global aftale i Paris på COP 21 i 2015.
/ritzau/
-
Foto: Mads Nissen /Scanpix
