Selvom Danmark kan få euroforbeholdet med i finanspagt, så er der stadig skepsis i dele af SF's bagland.
Danmark bliver hverken underlagt sanktioner, straf eller andre nye forpligtigelser, hvis vi vælger at gå med i den nye europagt. Sådan lyder meldingen fra EU-kommissionsformand José Manuel Barroso.
Men det er ikke nok til endegyldigt at stoppe den skepsis over for finanspagten, som findes i dele af SF's bagland:
- Det ændrer ikke noget. Jeg har hele tiden vidst, at vi ville blive undtaget for sanktioner på grund af vores forbehold over for euroen, siger Peter Westermann, der er medlem af SF's landsledelse.
Han er blandt de tre ud af 18 medlemmer af regeringspartiets landsledelse, der i denne uge nægtede at stemme for SF formand og udenrigsminister Villy Søvndals EU-linje i spørgsmålet. Og det holder han fast ved.
Peter Westermann mener, at Danmark, uanset om der kommer sanktioner eller ej, er tvunget til at følge finanspagtens skrappe krav til den nationale økonomi.
- Hvis man tilslutter sig en aftale, forventes man at overholde den. Det vil nærmest være fejt at tilslutte sig en aftale med den begrundelse, at vi alligevel ikke bliver sanktioneret, hvis vi bryder den, siger Peter Westermann.
Han mener, at finanspagten vil være en forhindring for, at regeringen i Danmark fremover kan skabe job i krisetider ved at fremrykke eller øge de offentlige investeringer i eksempelvis veje eller nye skoler.
- Min bekymring er, at finanspagten gør det for svært at sætte gang i en økonomi, der er gået i stå. Vi har længe kritiseret den tidligere regering for at spare sig længere ned i krisen, siger Peter Westermann.
Medlem af landsledelsen Poul Overlund-Sørensen stemte også imod Villy Søvndals linje. Han kalder imidlertid Barosos udmelding for vigtige skridt i den rigtige retning, men mener det er for tidligt at tage endelig stilling:
- At vi på forhånd har fået skrevet sanktionsmulighederne ud åbner op for, at de europæiske lande kan have en forskelligartet politik. Men det er for tidligt at vurdere, hvor meget af de bureaukratiske greb om dansk finanspolitik, der fortsat er tilbage, siger Poul Overlund-Sørensen.
/ritzau/