Annonce
Politik

Barrosos mulige efterfølgere i stor debat torsdag aften

Torsdag aften skal de fem såkaldte spidskandidater til posten som EU-Kommissionens formand deltage i en stort opslået tv-debat forud for valget til Europaparlamentet 25. maj.

EU-Parlamentet i Bruxelles lægger hus til de verbale slagsmål, som også kan følges på fjernsynet i 18 europæiske lande samt i Ukraine.

I Danmark kan den ses live på DR's hjemmeside klokken 21.

De fem kandidater kommer fra de europæiske partiorganisationer, som har valgt dem til at kæmpe om at blive kommissionsformand José Manuel Barrosos efterfølger.

Det står dog stadig langt fra klart, om det overhovedet bliver en af de fem, parlamentet stiller med.

Parlamentet mener, at det har EU-traktaten i ryggen, når det står fast på, at formanden for kommissionen skal udnævnes af grupperne.

Der står i traktaten, at valget af formand skal ske ud fra hensyntagen til valget til EU-Parlamentet. Det tolker parlamentet anderledes end flere af EU's medlemslande, som mener, at der blot behøver at blive skelet til valgresultatet.

EU's stats- og regeringschefer skal efter valget stå for at foreslå en formand. Og flere af dem er dybt uenige med parlamentet i, at det absolut skal være en af de fem, som skal debattere torsdag aften.

Det er spidskandidaterne fra de to største politiske grupper, som anses for at have størst chance for at vinde posten, hvis parlamentet altså får sin vilje i spørgsmålet om traktatfortolkning.

Det drejer sig om den tidligere luxembourgske premierminister Jean-Claude Juncker fra den konservative gruppe, EPP, og nuværende parlamentsformand fra den socialdemokratiske gruppe, S&D, tyske Martin Schulz.

Derudover er der lederen af den liberale gruppe, Alde, Guy Verhofstadt, som tidligere har været premierminister i Belgien.

De to sidste kandidater, der skal deltage i debatten torsdag aften, er Ska Keller fra den grønne gruppe og græske Alexis Tsipras fra den venstreorienterede, EU-skeptiske gruppe GUE/NGL.

Temaerne for aftenens debat vil ifølge producenten, EBU, være store globale emner som indvandring, klimaforandringer, terrorisme, EU's internationale relationer til USA og Rusland samt spørgsmål om jobskabelse og euroens fremtid.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud