Annonce
Politik

Bedre praktik og skærpede krav til pædagogstuderende

Fra sommeren 2014 er der nye boller på suppen for landets pædagogstuderende, der kan se frem til bedre praktik, skærpede krav og muligheden for specialisering.

Det har et bredt flertal bestående af regeringen, Enhedslisten, Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti besluttet med en ny aftale for pædagoguddannelsen, som blev præsenteret torsdag.

Målet med reformen er at højne faglighed og kvalitet, sikre bedre sammenhæng til praksis og give bedre muligheder for specialisering med mere arbejdsmarkedsrelevans samt styrke de tværprofessionelle kompetencer, skriver Uddannelsesministeriet.

Det skal blandt gøres ved at introducere ét fælles grundforløb for de studerende, hvorefter de kan vælge mellem dagtilbudspædagogik for nyfødte til femårige, skole- og fritidspædagogik til 6-18-årige samt social- og specialpædagogik.

Derudover er partierne blevet enige om, at praktikken skal forbedres ved at indføre prøver, der tester de studerendes handlekompetencer og kræver, at man består sin praktik for at fortsætte på uddannelsen.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) håber, at den nye opbygning vil tiltrække flere studerende til pædagogfaget.

- En mere attraktiv, intensiv og udfordrende uddannelse skal tiltrække flere, dygtige studerende og øge de færdiguddannede pædagogers evne til at bryde børn og unges negative sociale arv og udfordre hvert enkelt barn til at udleve deres fulde potentiale.

- Desuden skal den nye pædagoguddannelse blandt andet med en styrket praktik sikre, at pædagogerne er bedre rustet til at møde den virkelighed, der venter dem efter endt uddannelse, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Foruden en styrket praktik og muligheden for specialisering, så er partierne også blevet enige om at drøfte muligheden for at indføre optagelsessamtaler til pædagogstudiet.

Men først når man har gjort sig nogle erfaringer med optagelsessamtaler til lærerstudiet, hedder det.

Det vil fortsat tag tre og et halvt år at læse til pædagog.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem