Annonce
Politik

Billigt at sige farvel til kul og olie

Forbrugerne skal kun betale en anelse mere for strømmen, og virksomhedernes konkurrenceevne bliver ikke svækket, hvis Danmark går helt over til CO2-fri energi.

Det vil kun koste omkring en halv procent af bruttonationalproduktet i 2050 at foretage en total omlægning til grøn energi i Danmark.

Sådan lyder regnestykket fra de sagkyndige i regeringens klimakommission. Dels foregår omstillingen gradvist over lang tid, dels bliver alternativerne til vedvarende energi stadig dyrere i takt med øget efterspørgsel efter energi. Endelig vil det koste dyrt at skære dybt i CO2-udledningen, hvis vi ikke lægger energiforsyningen om, er ræsonnementet.

Investeringerne i renere energi vil stige markant i en årrække, men afkastet kommer tilbage i form af sparede udgifter. Dyrest bliver det at udbygge vindkraften, lægge om til elbiler på transportområdet og varmepumper til individuel opvarmning og fjernvarme.

- Forbrugerne betaler kun en beskeden merpris for el-energi, hvis der satses på vindmøller. Elprisen vil i 2050 være cirka 4 procent højere med vindkraft end uden, forudser kommissionen.

I 2050 bliver elprisen således 2,50 kroner (uden vind) eller 2,60 kroner (med vind) pr. kilowatt-time. Samtidig anslås danskerne til den tid at have et energibehov, der er dobbelt så stort som i dag.

De nødvendige penge til investeringer skal ifølge Klimakommissionen hentes gennem en gradvist stigende afgift på kul, olie og gas. Den skal begynde fra et lavt niveau og så stige ud fra løbende vurderinger af behovet.

For samtlige bygninger i Danmark skal der betales penge ind på en energisparekonto, hvilket sammen med energimærkning skal give bygningsejerne incitament til at energiforbedre huset.

Kommissionen bebuder, at de fleste brancher ikke vil opleve nogen væsentlig påvirkning af konkurrenceevnen på grund af omlægningen til grøn energi. Den kan tværtimod give dansk erhvervsliv nye styrkepositioner i en meget stor global efterspørgsel.

- Samlet set ventes det, at energiudgifterne vil udgøre en faldende andel af virksomhedernes omkostninger frem mod 2050, hedder det i et resumé af rapporten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Bar røv til politiet: Der tænkte han sig ikke om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud