Annonce
Politik

Boligadvokater: Skat på boligsalg kan være et alternativ

Hvis det viser sig umuligt at lave et retfærdigt system for de offentlige ejendomsvurderinger, bør man overveje at droppe dem.

Det mener formanden for Danske Boligadvokater, Jan Schøtt-Petersen.

- Hvis man ikke kan finde nogle retfærdige og gennemskuelige løsninger, kan man lige så godt droppe ejendomsvurderingerne som instrument for beskatningen, siger han til Ritzau.

Onsdag ventes skatteministeren at nedsætte et ekspertudvalg, der skal udarbejde et nyt system for de offentlige vurderinger til brug fra 2015.

Jan Schøtt-Petersen er positiv over, at et ekspertudvalg skal gennemgå systemet, men han peger på, at det kan vise sig nødvendigt helt at gå væk fra ejendomsvurderingerne.

- Man kan se på avancebeskatning, så man i stedet for en løbende beskatning baseret på vurderingen beskatter gevinsten ved salg af boligen, forklarer Jan Schøtt-Petersen.

Ved at beskatte ved boligsalg bliver ejendomsværdien fastsat ud fra den faktiske handelspris i stedet for en fiktiv vurdering.

Samtidig vil beskatningen have en dæmpende effekt på udsvingene i boligpriserne, fordi der vil blive beskattet i perioder med stigninger og udløst fradrag i perioder med fald.

- Det vil virke konjunkturudlignende både for den enkelte og for markedet, påpeger Jan Schøtt-Petersen.

Lektor i skatteret ved Aalborg Universitet Thomas Rønfeldt kan se fidusen i en avancebeskatning, men påpeger, at det vil medføre et omfattende omlægningsarbejde.

- Man kan ikke bare tage udgangspunkt i den pris, folk har købt deres hus til. Folk kan have renoveret voldsomt på det og smidt en masse penge i. Det ligger folk ikke inde med voldsom god dokumentation for i dag, fordi det ikke er nødvendigt.

- Der skal en ekstremt stor vurderingsindsats til, men det kan da lade sig gøre. Det er et spørgsmål om, hvad man vil politisk, siger Thomas Rønfeldt.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem