Der er få tidsler i den ghetto-aftale, som regeringen mandag indgik med halvdelen af den borgerlige opposition, Liberal Alliance og De Konservative.
Det fastslår interesseorganisationen Danmarks Almene Boliger (BL), der organiserer omkring 650 boligorganisationer.
- Vi er glade for, at der fortsat er politisk fokus på at tackle udfordringerne i de boligområder, som står med problemer af den ene eller anden art, siger BL's administrerende direktør, Bent Madsen.
- Vi hæfter os ved, at man nu sætter mere fokus på kommunernes rolle i forhold til at løse udfordringerne i de udsatte områder, både politisk og økonomisk, siger han.
Også i forhold til de nye kriterier for at komme på den såkaldte ghetto-liste er der tilfredshed.
Tidligere kunne et boligområde etiketteres som "socialt udsat", hvis andelen af kriminelle, arbejdsløse og indvandrere var særligt høj blandt beboerne.
Nu tilføjes så to nye kriterier, der skal med i regnestykket, nemlig uddannelsesniveau og indkomst.
- Listen fungerer jo som et arbejdsredskab, og der kan naturligvis være meget fornuft i at sprede sig over fem i stedet for tre kriterier for at give et mere nuanceret billede af situationen i de enkelte boligområder, siger Bent Madsen.
- Men jeg er skeptisk overfor, at man registrerer forekomsten af kriminalitet ved at se på antallet af dømte i et område. De dømte har typisk udstået deres straf, og vi har til opgave at medvirke til at udsluse dem i samfundet. Det er mærkeligt, at det skal tælle negativt at løse en så vigtig opgave, siger han.
BL glæder sig desuden over, at aftalen ikke nævner ordet "ghetto" en eneste gang.
- Det tager jeg som et signal om, at vores synspunkt om ordets negative og stigmatiserende effekt er blevet hørt på Christiansborg, siger Bent Madsen.
/ritzau/