Foruden renovering af huset kan man nu også trække kørsel og pasning af børn, have arbejde og rengøring fra i SKAT
Med genindførelsen af boligjobordningen kan danskerne få fradrag for følgende ydelser for op til 15.000 kroner om året:
Rengøring: Vask og aftørring af flader i boligen, rengøring af toilet og bad, støvsugning, gulvvask og boning, opvask som led i anden rengøring, rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner samt indendørs og udendørs vinduespudsning.
Børn: Pasning og transport af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub eller fritidsaktivitet.
Havearbejde: Græsslåning, hækklipning, lugning, beskæring af buske og træer og snerydning.
Udvendigt på huset: Reparation, renovering, udskiftning og isolering af tag, tagrender og afløb, reparation og udskiftning af yderdør, vinduer/ruder og terrassedør, reparation, maling og isolering af ydervæg, installation af solfangere og solceller, fornyelse eller etablering af dræn, forbedringer af boligens tilgængelighed for handicappede samt radonsikring.
Inde i huset: Fornyelse og reparation af køkken, bad og gulv, brandsikring inklusiv nettilsluttede røgalarmer, installation eller forbedring af ventilation, installation eller reparation af afløbs- og vandinstallationer, fornyelse eller reparation af elinstallationer, maler- og tapetserearbejde, udskiftning eller reparation af olie- og gasfyrskedler og varmeanlæg, installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg og udskiftning eller reparation af fjernvarme elementer, installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper.
Kilder: www.boligjob.dk, www.bolig-job-ordning.dk, Finansministeriet.