Boligselskabet Fsb vil ikke søge de støtteordninger, der følger med, når dets boliger ender på ghettolisten.
Blandt de 22 boligområder, som regeringen fredag har udpeget som ghettoer, finder man Bispeparken i Københavns Nordvestkvarter.
Området er for andet år i træk at finde på regeringens ghettoliste og er en del af Københavns største almene boligselskab, Fsb.
Med placeringen har Fsb haft mulighed for at søge flere pengepuljer, der giver støtte til udsatte boligområder, der figurerer på ghettolisten.
Men det vil Fsb ikke. De mener nemlig ikke, at ghettolisten og de medfølgende pengepuljer kan bruges til noget.
- Virkeligheden for os som boligorganisationer og for den sags skyld også for kommunerne, er, at man ikke kan bruge en sådan liste, som kan skifte fra det ene år til det andet.
- Der er forskellige støtteordninger, men hvorfor søge noget, hvis man ikke er på listen året efter. Vi gør det ikke, fordi vi ikke kan bruge det til noget som helst, siger Bjarne Larsson, administrerende direktør i Fsb.
I 2017 var en del af satspuljeaftalen en pulje på otte millioner kroner, som kommuner og boligorganisationer kunne søge til ghettoer og udsatte boligområder.
Også en pulje på 10 millioner kroner til boligsocialt løft i udsatte boligområder var mulig at søge for kommuner og boligorganisationer i 2017.
Men Bjarne Larsson mener ikke, der giver mening at søge ordningerne.
I stedet roser han samarbejdet med kommunerne, hvor der over en længere årrække er samarbejde om og fokus på boligområderne.
Det er ikke hans indtryk, at ghettolisten bruges til noget i det kommunale samarbejde.
- Den liste har ingen som helst betydning i den praktiske virkelighed.
- Min holdning til den liste er, at det er en politisk show-off ting, der blev lavet for år tilbage, lyder det.
Også i det almene boligselskab Kab får regeringens ghettoliste kritik.
- Det er vores erfaring, at indsatsen i de her boligområder kræver et langt sejt træk, og at vurderingen af resultaterne ikke kan reduceres til de fem kriterier, som listen er baseret på, siger Jens Elmelund, der er administrerende direktør i KAB.
For at komme på ghettolisten skal boligområdernes beboere score højt i tre af fem kategorier.
Det gælder arbejdsløshed, andel af beboere med ikke vestlig baggrund, beboere dømt for kriminalitet, beboere med lav indkomst og beboere med lavt uddannelsesniveau.
Desuden skal der bo mindst 1000 personer i boligområdet.
Listen gøres op hvert år, og boligområder kan således glide ind og ud af listen, hvis beboersammensætningen ændres.
-
Boligselskabet Fsb kritiserer regeringens ghettoliste og siger, at den ikke bliver brugt i praksis. Foto: /ritzau/Miriam Dalsgaard/arkiv
