Selv om aftalepartierne har forsøgt at afbøde virkningen af ghettopakke, er der ifølge BL stadig problemer.
Selv om partierne bag ghettopakken med en ny aftale prøver at undgå unødvendige nedrivninger af sunde almenboliger, så kommer det til at ske alligevel.
Det mener Bent Madsen, der er direktør for Boligselskabernes Landsorganisation (BL).
Han mener, at forligspartierne oversælger aftalen, når de hævder at have afbødet de værste virkninger af de nye regler.
Tillægsaftalen, der blev indgået i fredags, gør det muligt for den siddende boligminister at dispensere fra reglerne i de boligområder på ghettolisten, hvor andelen af kriminelle er forholdsvist lav.
- Det bliver præsenteret, som om at aftalen forhindrer nedrivning af boliger, men det er ikke tilfældet.
- Man sætter ikke nedrivningen i stå. Det bliver så bare ikke 330, men måske 200 gode boliger, der rives ned i Finlandsparken i Vejle, siger han.
Han mener, at der er andre og bedre muligheder for at gøre noget ved beboersammensætningen i de problemramte boligområder.
- Når der for eksempel i Finlandsparken er 23 for mange beboere, der er uden for arbejdsmarkedet, så ville det være smartest at gøre en ekstra indsats for at få folk i arbejde.
- Og hvis der er for mange kriminelle, så gå efter dem i stedet for at nedrive almindelige menneskers boliger.
BL mener heller ikke, at det skal være ministeren, der skal vurdere dispensationsansøgningerne.
Organisationen så hellere, at det er de tre udpegede ghettorepræsentanter, der tager stilling til en sådan ansøgning.
Den opfattelse deler Kirsten Normann Andersen, der er boligordfører for SF.
Hun vil stille et ændringsforslag, hvor ghettorepræsentanterne får indflydelse på beslutningen om at rive boliger ned.
- Det her viser, hvorfor det er så uhyre vigtigt, at regeringen ikke er alene om at udmønte denne aftale, siger hun.
Lovforslaget skal anden- og tredjebehandles i Folketinget tirsdag og torsdag.
Det er regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF, der står bag aftalen om de udsatte boligområder.