Annonce
Politik

Borgere i Ledøje henter vand på torvet på sjette dag

Miljø- og Fødevareministeriets overvågning af drikkevandet skal undersøges af Rigsrevisionen. (Modelfoto) Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

290 husstande i Egedal Kommune henter vand på torvet, efter der er fundet pesticider i drikkevandsboringer.

Seks dage efter, at borgerne omkring vandværket i Ledøje fik at vide, at de ikke skulle drikke vandet i hanerne, henter de fortsat vand på torvet i byen.

290 husstande er berørt, oplyser Karsten Søndergaard (V), der er borgmester i Egedal Kommune.

- Situationen er uændret. Det er rigtig ærgerligt og ulykkeligt, at borgerne ikke kan åbne vandhanen, og der så kommer drikkevand - i hvert fald ikke noget, der højst sandsynligt er sundt at drikke, siger han.

- Jeg har været nede og snakke med flere borgere for at se, hvordan de har det. De kommer med store dunke eller halvandenliters sodavandsflasker, som de fylder med vand, tilføjer borgmesteren.

26. april modtog borgerne i Ledøje, der ligger i Egedal Kommune, en opsigtsvækkende besked: "drik ikke vandet fra Ledøje Vandværk".

Opfordringen kom fra Styrelsen for Patientsikkerhed, efter at der var fundet et pesticid i drikkevandsboringerne, som forsyner vandværket.

- Det er vand, som borgerne skal bruge til madlavning, kaffe og tandbørstning. De kan godt gå i bad, og de kan også godt vaske tøj. Men det er jo stadig irriterende, siger Karsten Søndergaard.

Pesticidet hedder chlorothalonil-amidsulfonsyre, og det kan ikke udelukkes, at det er sundhedsskadeligt. Det er konstateret i to ud af tre drikkevandsboringer, der forsyner vandværket.

Men onsdag lød de foreløbige meldinger ifølge borgmesteren, at det formentlig også er tilfældet med den tredje boring, selv om det ikke er bekræftet.

Borgmesteren fortæller, at bestyrelsen i vandværket forsøger at finde en løsning på problemet. Han siger, at det muligvis kan være en midlertidig forsyning fra et andet vandværk i naboområdet.

- Hvor lang tid det vil tage, ved jeg simpelthen ikke. Men det er jo ikke noget, man lige gør i morgen, siger borgmesteren.

De seneste år har været præget af sager, hvor hidtil ukendte pesticidrester er fundet i drikke vandet rundt om i Danmark.

DR skriver torsdag, at Rigsrevisionen skal undersøge, om overvågningen af grundvandet, som Miljø- og Fødevareministeriet har foretaget, er god nok.

  • Vandværk
    Miljø- og Fødevareministeriets overvågning af drikkevandet skal undersøges af Rigsrevisionen. (Modelfoto) Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud