Annonce
Politik

Brevstemme problem er noget rod

Foto: Polfoto

Kommunalforsker mener, at borgere som brevstemmer, ikke har samme vilkår for at kende lokallister, som borgere som stemmer på valgdagen.

Det duer ikke, at man ikke kan se, hvilke lister og kandidater der er i spil, når man møder op for at brevstemme til det kommende kommunalvalg.

Det mener kommunalforsker Roger Buch, som synes, at systemet bør ændres, så fristen for opstillinger passer med åbningen for brevstemmer.

- Det er ikke hensigtsmæssigt, at man har adskilt datoerne for, hvornår man kan begynde at brevstemme, og hvornår man skal have indleveret opstillingslister, siger han til Ritzau.

Tirsdag kan Politiken fortælle, at det kun er partier, der er opstillingsberettiget til Folketinget, der figurerer på de lister, der hænger i boksene, hvor der afgives brevstemmer.

Dermed skal vælgerne kende navn eller partibogstav, hvis de vil stemme på en lokalliste.

Denne problematik skyldes ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet, at der først er frist for opstilling af kandidater og lister den 28. oktober, mens der har været åbent for brevstemmer siden 20. august.

- Det er ekstremt usmart, at man har udvidet brevstemmeperioden til tre måneder, for man får en afstemning i blinde, mener Roger Buch, som er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Han påpeger, at vælgerne risikerer at brevstemme på folketingspartier, der ender med slet ikke at stille op i den respektive kommune eller region.

Samtidig aner vælgerne ikke, hvilke kandidater de forskellige partier opstiller, når de afgiver deres stemme.

- Man har skabt noget, der giver mulighed for fejl. Og hvis en dansk valgobservatør så det her i udlandet, er jeg sikker på, man ville påpege det og sige, at det ikke var særlig smart, siger Roger Buch.

Han mener, at den manglende information om lokallisterne i værste fald kan få indflydelse på valgresultaterne.

- Det er ikke mange vælgere, der brevstemmer, måske en eller to procent. Men nogle gange er det fem stemmer, der afgør, hvem der skal være borgmester. Derfor er det noget rod, konstaterer han.

  • Foto: Polfoto
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem