Brevstemme problem er noget rod

Det duer ikke, at man ikke kan se, hvilke lister og kandidater der er i spil, når man møder op for at brevstemme til det kommende kommunalvalg.

Det mener kommunalforsker Roger Buch, som synes, at systemet bør ændres, så fristen for opstillinger passer med åbningen for brevstemmer.

- Det er ikke hensigtsmæssigt, at man har adskilt datoerne for, hvornår man kan begynde at brevstemme, og hvornår man skal have indleveret opstillingslister, siger han til Ritzau.

Tirsdag kan Politiken fortælle, at det kun er partier, der er opstillingsberettiget til Folketinget, der figurerer på de lister, der hænger i boksene, hvor der afgives brevstemmer.

Dermed skal vælgerne kende navn eller partibogstav, hvis de vil stemme på en lokalliste.

Denne problematik skyldes ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet, at der først er frist for opstilling af kandidater og lister den 28. oktober, mens der har været åbent for brevstemmer siden 20. august.

- Det er ekstremt usmart, at man har udvidet brevstemmeperioden til tre måneder, for man får en afstemning i blinde, mener Roger Buch, som er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Han påpeger, at vælgerne risikerer at brevstemme på folketingspartier, der ender med slet ikke at stille op i den respektive kommune eller region.

Samtidig aner vælgerne ikke, hvilke kandidater de forskellige partier opstiller, når de afgiver deres stemme.

- Man har skabt noget, der giver mulighed for fejl. Og hvis en dansk valgobservatør så det her i udlandet, er jeg sikker på, man ville påpege det og sige, at det ikke var særlig smart, siger Roger Buch.

Han mener, at den manglende information om lokallisterne i værste fald kan få indflydelse på valgresultaterne.

- Det er ikke mange vælgere, der brevstemmer, måske en eller to procent. Men nogle gange er det fem stemmer, der afgør, hvem der skal være borgmester. Derfor er det noget rod, konstaterer han.