Fronterne er fortsat trukket op mellem kommuner og regioner. I hvert fald hvis man spørger byrådskandidaterne til dette års kommunalvalg.
47 procent af de 3292 byrådskandidater, der har svaret på en Ritzau-rundspørge, siger ja til at nedlægge de fem regioner. 44 procent svarer nej.
Det er dog ikke et overraskende resultat, når man spørger kommunalpolitikere, påpeger kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.
- Kommunerne og regionerne kæmpede om opgaverne dengang, man lavede strukturreformen, og konkurrenceforholdet mellem de to niveauer er nok ikke helt dødt endnu, siger han.
Hovedparten af ja-stemmerne til at nedlægge regionerne kommer fra de borgerlige partier, der traditionelt går ind for at lukke og slukke for regionsrådene.
Men overraskende svarer cirka hver tredje socialdemokratisk byrådskandidat også ja.
Heriblandt Jan Dyhrberg (S), der genopstiller i Skive Kommune.
- Jeg synes dybest set, at regionerne er unødvendige. De er bare et ekstra organ, som koster en masse penge at drive.
- Vi kunne lige så godt have delt opgaverne mellem staten og kommunerne, siger han.
Sara Emil Baaring (S), der genopstiller i Assens Kommune, mener også, at regionsrådene skal sløjfes. For hende handler det dog om at sikre mere gennemsigtighed for borgerne.
- Jeg synes, at regionerne bliver klemt mellem kommunal debat og folketingsdebat. Og så er det bedre at lægge de områder ind under henholdsvis Folketinget og kommunerne.
- De hviler på et lidt spinkelt grundlag - også ude i befolkningen, hvor der ikke rigtig er opbakning, påpeger den fynske byrådskandidat.
Ulrik Kjær er ikke overrasket over, at en tredjedel af de socialdemokratiske kommunalpolitikere vil af med regionerne.
Men han finder tallet interessant, fordi det afslører uenighed om regionerne hos Socialdemokraterne.
- Og det vil gøre det nemmere for partiet at skifte holdning på et tidspunkt, siger kommunalforskeren.
Det styres af regionerne
* Et regionsråd har 41 folkevalgte medlemmer. Den politiske leder af rådet har titlen som regionsrådsformand.
* I regionerne er det kun regionsrådet og et forretningsudvalg, som kan vedtage beslutninger.
* Regionerne tager sig af en række områder, som løses bedst decentralt, men som kræver et større befolkningsgrundlag, end der er i kommunerne. Det er:
* Sygehusvæsenet, psykiatrien samt sygesikringen, herunder privatpraktiserende læger og speciallæger.
* Regional udvikling, blandt andet vedrørende natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur samt udvikling i regionernes udkantsområder og landdistrikter.
* Sekretariatsbetjening af regionale vækstfora.
* Jordforurening.
* Råstofkortlægning og -planlægning.
* Drift af en række institutioner for udsatte grupper og grupper med særlige behov på social- og specialundervisningsområdet.
* Deltagelse i regionale trafikselskaber.
Kilde: Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet
/ritzau/
-
Foto: Gert Ellegaard Region Sjælland
