Byggebranchen har ikke brug for kunstigt åndedræt, og ordningen giver ikke nok for pengene, mener Cepos.
Regeringens beslutning om at genindføre boligjobordningen gør mere skade end gavn. Det er den hårde dom fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos.
- Vi kan se, at beskæftigelsen gennem et stykke tid har været stigende i Danmark, også i byggebranchen. Set fra mit perspektiv har byggeriet ikke brug for kunstigt, statsligt åndedræt, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos.
- Det er ikke min vurdering, at man får nok for pengene. Politikerne burde i stedet bruge de penge, der sættes af til boligjobordningen på at lette de mest væksthæmmende skatter og afgifter, særligt topskat og selskabsskatterne. Det vil være langt bedre for økonomien.
Mandag indgik regeringen sammen med Konservative, Dansk Folkeparti, SF og Alternativet en aftale om at genindføre boligjobordningen, også kendt som håndværkerfradraget.
Men ifølge Mads Lundby Hansen overskygger de positive effekter ved ordningen langt de negative. Blandt andet peger han på, at det vil betyde en skævvridning i det private forbrug.
- Danskernes samlede forbrug påvirkes ikke mærkbart af, om der gives statsstøtte til boligforbrug. I stedet vil familien Danmark flytte noget af deres forbrug fra for eksempel detailhandel til boligforbrug, siger han.
- Det er altså ikke sundt for samfundsøkonomien, at politikerne går ind og styrer forbruget på den måde.
På et punkt vil boligjobordningen dog ifølge Mads Lundby Hansen have en gavnlig effekt. Det vil ifølge ham skabe en bedre arbejdsdeling, da danskerne i stedet vil bruge deres tid på det, de er bedst til.
- Det bliver mere attraktivt for overlægen at arbejde ekstra, fordi det nu bedre kan betale sig at hyre en håndværker derhjemme. Og det er altså bedre for samfundsøkonomien, at overlægen bruger sin tid på at operere patienter end på at lægge fliser.
- Men hvis man vil gøre det mere attraktivt for overlægen at arbejde mere, så er der altså et meget mere direkte incitament, nemlig lavere topskat.