Annonce
Politik

Christian Friis Bach påtager sig ansvaret og går

Foto: Thomas Lekfeldt /Scanpix

Christian Friis Bach (R) tog selv beslutningen om at gå af som udviklingsminister på grund af skandalen omkring klimaorganisationen GGGI. Det kunne hans partileder, indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager, ikke tale ham fra.

Han vil fortsat være medlem i Det Radikale Venstres folketingsgruppe. Det er endnu ikke besluttet, hvilken rolle den nu forhenværende minister får i gruppen.

Den 47-årige Christian Friis Bach har bestridt posten som udviklingsminister siden 2011, og han var med sin viden og erfaring fra udviklingsverdenen skræddersyet til jobbet.

Han har måske ikke været regeringens mest kendte minister. Men af sine kolleger og samarbejdspartnere beskrives han som troværdig, ordentlig og med klare politiske mål for sit arbejde.

Trods flere forsøg på at blive valgt ind i Folketinget var Friis Bach kun netop blevet valgt ind for første gang, da han blev udnævnt til minister i Helle Thorning-Schmidts (S) regering.

Og den uerfarne folketingspolitiker kunne trække på et mangeårigt engagement inden for klima og miljø og på sit virke i flere humanitære organisationer.

I 1997 blev Christian Friis Bach udpeget som den yngste formand for Mellemfolkeligt Samvirke, og fra 2005 til 2010 var han international chef i Folkekirkens Nødhjælp og deltog i den egenskab i klimatopmødet COP15 i København.

Han er uddannet agronom og supplerede senere sit cv med en ph.d. i international økonomi. Og så har han efter en ungdomsflirt med VU været medlem af De Radikale i snart 30 år.

På dagen for sin udnævnelse vakte han opsigt ved at ankomme i en Ellert for at møde dronningen på Amalienborg. Men ellers har der været forholdsvist stille om ministeren. Altså indtil GGGI-sagen.

Tidligere på året viste en måling fra Gallup fra Berlingske, at Friis Bach var den mindst kendte af regeringens 23 ministre. Kun hver fjerde dansker var i stand til at sætte parti på Christian Friis Bach.

Alligevel har han været i stand til at samle et bredt flertal bag ny lovgivning og strategi for de danske bistandsmidler.

- Det endte med opbakning helt fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti, som bestemt ikke var enige om retningen til at begynde med, sagde han i oktober i et interview med Jyllands-Posten.

I forbindelse med GGGI-sagen har der dog været en del mere fokus på ministeren, der har fortalt, at han ikke orienterede Folketinget om forholdene i GGGI, fordi han ikke mente, at der var tale om korruption.

Privat er Friis Bach far til tre og driver sammen med hustruen Karin Friis Bach et fritidslandbrug i Ganløse. Og nu får han og de tre børn endelig tid til at lave den gummibil, de har talt om så længe.

/ritzau/

  • Foto: Thomas Lekfeldt /Scanpix
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem