Annonce
Politik

Cirka 5000 asylansøgere mangler ydelse - minister beklager

Minister vil sørge for, at der bliver rettet op på fejl om kontrakter og pengebeløb til asylansøgere. (Arkivfoto) Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix

På grund af en fejl er der ikke indgået kontrakter med en større gruppe beboere på Center Sandholm siden 2017.

I omegnen af 5000 beboere på landets største asylcenter, Modtagecenter Sandholm, har ikke fået den særlige tillægsydelse, som de ellers har ret til.

Ydelsen er ikke udbetalt siden 1. juli 2017. Det skyldes, at der ikke er indgået kontrakter med de pågældende beboere, som der skulle have været.

Fejlen fremgår af en orientering fra ministeren til Folketinget. Der er tale om en "meget beklagelig fejl", lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i orienteringen.

- Udlændingestyrelsen er blevet opmærksom på, at der i en periode ikke har været indgået kontrakter mellem beboere og indkvarteringsoperatøren på Modtagecenter Sandholm.

- Der er tale om en meget beklagelig fejl, som jeg har bedt Udlændingestyrelsen om hurtigst muligt at rette op på - både hvad angår tidligere og fremtidige indkvarterede på Modtagecenter Sandholm, lyder det i orienteringen.

Tillægsydelsen er et beløb på cirka 9 til cirka 31 kroner om dagen. Beløbet afhænger af den enkelte beboers situation.

Ydelsen følger med kontrakten, som er en såkaldt uddannelses- og aktiveringskontrakt. Den forpligter beboeren til at udføre en række praktiske opgaver på centret og deltage i et kursus om danske kultur- og samfundsforhold.

Den skal senest indgås en uge efter beboerens ansøgning om opholdstilladelse.

Men det er for en større gruppe altså ikke sket. Der er ikke et præcist tal på, hvor mange personer det drejer sig om. Men umiddelbart vurderes det altså at gælde i omegnen af 5000 personer.

Udlændinge- og Integrationsministeriet ønsker ikke at kommentere sagen og henviser til Udlændingestyrelsen.

Udlændingestyrelsen udtaler på sin hjemmeside nyidanmark.dk, at man nu vil sørge for at identificere de pågældende beboere og efterbetale beløbene.

Desuden vil man, lyder det, sørge for, at der i fremtiden bliver rettet op på fejlen med forskellige tiltag.

Hvilke tiltag, det drejer sig om, uddybes dog ikke. Udlændingestyrelsen henviser til sin egen hjemmeside og har ikke yderligere kommentarer.

Hos Enhedslisten siger udlændinge- og integrationsordfører Rosa Lund, at det er mærkeligt, at sådan en fejl kan ske.

- Jeg synes, det lyder meget mærkeligt, og jeg tænker også, at Udlændingestyrelsen må komme med en god forklaring. Man skal ikke kun rette op på fejlen - det skal også ske med tilbagevirkende kraft, siger hun.

  • RB PLUS Mere ulandshjælp skal bruges i Danmark
    Minister vil sørge for, at der bliver rettet op på fejl om kontrakter og pengebeløb til asylansøgere. (Arkivfoto) Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang