Annonce
Politik

Claus Hjort ser behov for nye penge til Forsvaret

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) arbejder på en plan, der skal tilføre det danske forsvarsbudget flere penge, så Donald Trump kan formildes. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Et år efter at Forsvaret fik tilført 12,8 milliarder, pønser forsvarsministeren på at bede om flere penge.

Der er kun gået 12 måneder siden et nyt seksårigt forsvarsforlig tilførte Forsvaret knap 13 milliarder kroner

Alligevel er forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i færd med at varme op til at bede om endnu flere penge.

Det fortæller han til Ritzau på den danske ambassade i Berlin, hvor han er på endagsvisit for blandt andet at mødes med den tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen.

- Det er en opgave, vi ser på i øjeblikket. Der er både objektive behov, og så er der det amerikanske pres, som man jo ikke skal underkende, siger Claus Hjort Frederiksen.

USA's præsident, Donald Trump, har ad flere omgange stillet krav om, at de europæiske Nato-lande spytter mere i deres militær til gavn for den samlede alliance.

Og det er forsvarsministeren umiddelbart opsat på, hvis han kan få forligsparternes nik til planerne.

Claus Hjort Frederiksen ønsker ikke at løfte sløret for, hvor mange penge, der kan blive tale om at øge forsvarsbudgettet med.

- Men det, vi jo sammenligner os med, er vores nabolandes udgifter, og der vil vi jo gerne sikre, at vi ligger på samme størrelsesorden, siger han og nævner selv Tysklands, Norges og Hollands udgiftsniveau.

Det skal ikke forstås sådan, at Danmark bruge lige så mange penge på forsvar som Tyskland, men at Danmark skal bruge en lige så stor andel af landets bruttonationalprodukt på forsvar som tyskerne.

Tyskland arbejder på at komme op på 1,5 procent af bnp, mens Danmark med det nuværende forsvarsforlig vil ligge på omkring 1,3 procent.

Spørgsmål: Hvad skal de ny penge så bruges til?

- Jeg vil ikke lægge mig fast på det nu, men jeg tror ikke, at jeg skyder forkert ved at sige, at Arktis, cybersikkerhed og Natos krav til vores beredskab vil være nogle ting, som man skal kigge på, siger Claus Hjort Frederiksen.

Forsvarsministeren arbejder derudover på at flytte eksisterende udgifter over på forsvarsbudgettet.

Han nævner selv udgifter til officerers bacheloruddannelser, behandling på landets sygehuse og de ansatte i Forsvarets folkepension, som eksempler på eksisterende udgifter, der kan pumpe procentdelen op.

Spørgsmål: Hvor meget beløber det sig til?

- Det vil jeg ikke udtale mig om nu, men jeg tror godt, at man kan sige, at det er større end det, vi oprindeligt regnede med, at vi kunne indberette, siger ministeren.

  • Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V
    Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) arbejder på en plan, der skal tilføre det danske forsvarsbudget flere penge, så Donald Trump kan formildes. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud