Claus Hjort ser behov for nye penge til Forsvaret

Der er kun gået 12 måneder siden et nyt seksårigt forsvarsforlig tilførte Forsvaret knap 13 milliarder kroner

Alligevel er forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i færd med at varme op til at bede om endnu flere penge.

Det fortæller han til Ritzau på den danske ambassade i Berlin, hvor han er på endagsvisit for blandt andet at mødes med den tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen.

- Det er en opgave, vi ser på i øjeblikket. Der er både objektive behov, og så er der det amerikanske pres, som man jo ikke skal underkende, siger Claus Hjort Frederiksen.

USA's præsident, Donald Trump, har ad flere omgange stillet krav om, at de europæiske Nato-lande spytter mere i deres militær til gavn for den samlede alliance.

Og det er forsvarsministeren umiddelbart opsat på, hvis han kan få forligsparternes nik til planerne.

Claus Hjort Frederiksen ønsker ikke at løfte sløret for, hvor mange penge, der kan blive tale om at øge forsvarsbudgettet med.

- Men det, vi jo sammenligner os med, er vores nabolandes udgifter, og der vil vi jo gerne sikre, at vi ligger på samme størrelsesorden, siger han og nævner selv Tysklands, Norges og Hollands udgiftsniveau.

Det skal ikke forstås sådan, at Danmark bruge lige så mange penge på forsvar som Tyskland, men at Danmark skal bruge en lige så stor andel af landets bruttonationalprodukt på forsvar som tyskerne.

Tyskland arbejder på at komme op på 1,5 procent af bnp, mens Danmark med det nuværende forsvarsforlig vil ligge på omkring 1,3 procent.

Spørgsmål: Hvad skal de ny penge så bruges til?

- Jeg vil ikke lægge mig fast på det nu, men jeg tror ikke, at jeg skyder forkert ved at sige, at Arktis, cybersikkerhed og Natos krav til vores beredskab vil være nogle ting, som man skal kigge på, siger Claus Hjort Frederiksen.

Forsvarsministeren arbejder derudover på at flytte eksisterende udgifter over på forsvarsbudgettet.

Han nævner selv udgifter til officerers bacheloruddannelser, behandling på landets sygehuse og de ansatte i Forsvarets folkepension, som eksempler på eksisterende udgifter, der kan pumpe procentdelen op.

Spørgsmål: Hvor meget beløber det sig til?

- Det vil jeg ikke udtale mig om nu, men jeg tror godt, at man kan sige, at det er større end det, vi oprindeligt regnede med, at vi kunne indberette, siger ministeren.