Annonce
Politik

Claus Hjort vil tage Dong-salg op med Folketinget

Finansminister Claus Hjort Frederiksen har forståelse for DF's og EL's ønske om åbenhed i Dong-sag, siger han.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) lægger nu op til at finde en løsning på den såkaldte Dong-sag, som forfulgte hans forgænger på posten, Bjarne Corydon (S), igennem hele den sidste del af SR-regeringens levetid.

I en skriftlig kommentar til Ritzau siger Claus Hjort Frederiksen:

- Jeg har stor forståelse for ønsket om åbenhed, og jeg har naturligvis noteret mig Dansk Folkepartis synspunkter i denne sag.

- Jeg har derfor tænkt mig i god ro og orden at tage en snak med Folketingets partier om, hvordan vi finder den bedst mulige løsning, lyder det fra Claus Hjort Frederiksen.

Udmeldingen kommer, efter at blå bloks største parti, Dansk Folkeparti, samt Enhedslisten har gentaget deres krav om at se de øvrige bud på Dong, som Goldman Sachs købte en andel af.

Salget har været omdiskuteret, dels fordi aktierne blev solgt til den omstridte amerikanske kapitalfond, og dels fordi der fra flere sider har været sat spørgsmålstegn ved, om aktierne blev solgt for billigt.

Derfor truede både Dansk Folkeparti og Enhedslisten før valget med at vælte Bjarne Corydon, hvis han ikke ville give Folketinget indsigt i de andre tilbud, der lå på Dong. Hans nej var begrundet med, at fremtidige købere skal kunne regne med fortrolighed.

Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen står dog mandag fast på, at man vil se papirerne:

- Vi vil stadig se de andre bud, der har været omkring salget af Dong. Det ville vi før valget, og det vil vi også efter valget. Det er rigtig vigtigt for os, siger René Christensen.

- Der er det for fremadrettet at sikre os, at vi ikke igen kan komme i en situation, hvor det kun er den siddende regering med en finansminister, en departementschef og måske et par stykker mere, der har set, hvad der er op og ned.

Spørgsmål: Forventer I, at Claus Hjort lader jer se grundlaget?

- Nu skal jeg lige stille spørgsmålene til ham først, men ja. Vi forventer, at finansministeren selvfølgelig har tillid til, at vi i Finansudvalget kan håndtere det her med den fortrolighed, som der kræves.

Enhedslistens gruppenæstformand, Pernille Skipper, opfordrer Dansk Folkeparti til at vælte Claus Hjort Frederiksen, hvis ikke han giver adgang til de ønskede dokumenter.

- I Enhedslisten står vi præcis samme sted, som vi gjorde før sommerferien, og vi er klar til en mistillid til Claus Hjort, hvis papirerne ikke bliver givet til Finansudvalget, siger Pernille Skipper.

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem